Akupunktør
& FDZ-Zoneterapeut Kirsten Nielsen
zoneterapi · akupunktur · kostråd · kinesiske urter · massage
R.A.B.= Registreret Alternativ Behandler (akupunktur og zoneterapi)
Kirsten Nielsen tlf. 2984 0009
Klienthistorier
Børn og voksne
Børn
Amanda, født 6 uger for tidligt - sutterefleks, vægtkurve og gylp
Efter at have haft veer i et døgns tid fødte jeg min datter Amanda d. 20. august 2001 på Roskilde Amtsygehus. Jeg havde først termin d. 1. oktober - så det var 6 uger for tidligt.....
Konsekvenserne var jeg ikke helt klar over. I følge de bøger jeg havde læst var hun jo stort set helt færdig og fin - der kunne være lidt med lungerne - men ellers...
Hun var også meget fin, men færdig var hun bestemt ikke. Ud over lungerne, manglede lige leveren, sutterefleksen, et kilo modstandskraft og så angsten for hvad der ellers kunne være !
For at få lov til at komme hjem, skulle Amanda være uden brug af hjælp, overvågning og selv kunne indtage al sin mælk selv.
En meget fustrerende periode - der endte med at blive på 16 dage - begyndte på hospitalets Neonatalafdeling. Det blev ikke mindre fustrerende af, at jeg i forvejen havde en datter på kun 13 måneder der hjemme. Jeg var derfor nød til at dele min tid mellem hospitalet og hjemmet, hvilket gav mig dårlig samvittighed over ikke rigtig at slå til nogen af stederne.
Min utålmodighed blev sat yderligere på prøve da Amanda ikke så ud til rigtigt at "ville vågne". Hun sov stort set alle døgnets 24 timer, Jeg måtte vække hende, når hun skulle pusles og det at sutte var derfor stort set en by i Rusland.... Selv midt i hendes første bad faldt hun i søvn !
Jeg fik at vide at sutterefleksen først rigtigt blev udviklet i uge 37, så jeg kunne ikke forvente at hun var klar før den tid. Der var endnu en uge til hun kom i uge 37 og hvis hun først skulle træne på at sutte der, kunne jeg godt se hvornår jeg ville komme hjem...... Jeg måtte finde en måde at speede processen lidt op.
Jeg fik fat i Kirsten, der tidligere havde behandlet min store pige for fordøjelsesproblemer. Kirsten kom på besøg på hospitalet - efter vi havde været indlagt i 13 dage - og gav Amanda en omgang zoneterapi. Hvordan hun kunne behandle de små fødder er mig stadig en gåde, men virkede gjorde det!
Amanda begyndte allerede dagen efter at sutte - først i det små, men i løbet af et døgn, så meget at jeg kunne komme hjem allerede 3 dage efter Kirstens besøg på hospitalet. Jeg - og ikke mindst min familie der hjemme - var lykkelig. Amanda fik endnu en behandling kort efter vi var kommet hjem og begyndte at tage godt på.
Desværre havde jeg meget hurtigt ikke nok mælk i brysterne og måtte give supplerende mælkeerstatning, hvilket er hårdt for fordøjelsen - specielt for en lille pige som endnu ikke burde havde forladt sin moders mave!
Amanda begyndt at gylpe meget. Så meget, at jeg ofte var nervøs for at halvdelen af den mælk hun havde så meget brug for, kom op igen. Endnu engang måtte jeg have fat i Kirsten. Hun sagde at hun kunne trykke lidt på "mave/mund" funktionen og på den måde påvirke "lukkemusklen" til maven.
Amanda kom endnu engang under kyndig fodbehandling og allerede dagen efter var der en meget tydelig forbedring.
Nu gylper hun kun det en "almindelig" baby gylper. Små og til tider mellemstore klatter, men ikke mere end hun beholder føde nok i sig til på sigt at blive en stor og stærk baby.
Venlig hilsen
Birgit Torngaard, Kellermanns Allé 5, 2680 Solrød Strand,5614 8454
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Tvillingerne
Anna og Sara, født 6 uger for tidligt
Anna og Sara er tvillinger. De er født i uge 34,5 og vejede h.h.v. 1720 g og
1515 g. Begge børn har altid været meget småt spisende og langsomt voksende.
Pigerne er i dag 6 år.
Anna og Sara har jævnligt gået i behandling hos Kirsten igennem de sidste 3 år.Kirsten
har med sit store personlige engagement og gode indlevelsesevne været en dejlig
samarbejdspartner i et hårdt og sejt arbejde for at få
pigerne til at trives. Nogle gange har vi været hos Kirsten men måtte opgive
at behandle den ene af pigerne fordi hun var for sensitiv netop den dag eller
barnets humør ikke var til behandling. Kirstens imødekommenhed
har dog gjort at vi hurtigt kunne få en ny tid til behandling, hvor barnet så
har været meget samarbejdsvilligt.
Kirsten har givet zoneterapi med 2 til 4 ugers mellemrum i nogle perioder.
Samtidig har vi suppleret med kinesiske dråber og flere vitaminer, som Kirsten
har anbefalet til daglig brug. Zoneterapien og dråberne har øget begge børns
appetit, så deres vækstkurve er brudt. De vokser hurtigere og tager mere på i
vægt i dag end tidligere år. I behandlingsperioderne falder der en større ro
over børnene og der er færre konflikter i hverdagen. De virker gladere og mere
raske.
I dag elsker begge pigerne at komme ud og "få nusse tæerne" hos
Kirsten. Jeg læser højt for begge børn, mens en af dem behandles. Derved føles
tiden ikke lang for hverken det barn der "er på" eller den der
venter. Kirsten og jeg taler så sammen dagen efter, omkring barnets almene
tilstand samt den videre behandling. Derved opfatter pigerne ikke besøgene hos
Kirsten som lægebesøg, men blot en god oplevelse i en travl hverdag.
Jeg er overbevist om at vores besøg hos Kirsten har holdt Anna og Saras
imumforsvar ved lige, så de er kommet lettere igennem deres hårde start på
livet. De har aldrig haft alvorlige sygdomsforløb. De har ikke fået penicillin
siden vi startede hos Kirsten. Zoneterapein hos Kirsten er nu af op- og
forebyggende karakter. Vi skal nu til at arbejde på en vinter uden for mange
forkølelser, hvilket er svært at undgå i et almindeligt dansk
institutionsliv. Samtidig vil Kirsten arbejde på at give kroppen så megen ro så
børnene kan sove igennem samt komme ud over at sove med ble om natten.
Pernille Rømer Hansen, Møllehusene, Roskilde.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Emmelines, 3 mdr. - forstoppelse
Da Emmeline blev født i marts måned
fungerede hendes mave fint. Hun havde afføring flere gange dagligt og trivedes
godt. Men da hun blev ca. 2 måneder gik der flere og flere dage mellem hun
havde afføring og til tider gik der både op til 1 uge
og endda 14 dage mellem hver gang. Vi kontaktede sundhedsplejesken og lægen,
som sagde til os, at det var meget normalt, når hun kun fik bryst. Vi havde dog
ikke særlig godt med det, og kunne se (og høre) på Emmeline at det havde hun
bestemt heller ikke. En kort periode prøvede vi med lactulose, hvilket
overhovedet ikke hjalp. Emmeline skreg meget i denne periode, med alle sagde, at
det var helt normalt…..
Sidst i maj kontaktede vi zoneterapeut
Kirsten Nielsen og forklarede hende problemet. Heldigvis sagde hun ikke, at det
var helt normalt, men mente at hun kunne hjælpe Emmeline. Første gang Emmeline
fik zoneterapi var hun lidt utryg, og Kirsten kunne tydeligt mærke, at hun
havde ”noget” siddende. Allerede dagen efter behandlingen havde Emmeline afføring,
og det var tydeligt at det ikke bare var for et par enkelte dage, men at det
havde generet hende i lang tid. Ugen efter skulle vi igen til zoneterapi, og også
denne gang fik Emmeline afføring dagen efter. Der gik stadig en ugen imellem
hver gang, og det var kun når vi havde været til zoneterapi, at hun kom af med
det hun skulle. Vi gik fast 1 gang om ugen i en måneds tid. Kirsten foreslog at
vi prøvede med nogle urtedråber (Grow & Thrive), som skulle have en god
virkning sammen med zoneterapi. Det prøvede vi. Den første uge skete der
ingenting, men allerede ugen efter havde Emmeline også afføring imellem
behandlingerne. Hun fik dråberne hver gang hun fik mad – og det hjalp. Hun
begyndte at prutte mere og kunne nemmere komme af med afføringen. Nu havde hun
afføring hver anden eller hver tredje dag.
Vi kunne tydeligt mærke forskel på vores
lille datter, efter at hendes mave begyndte at virke normalt igen. Hun blev
gladere, kunne bedre slappe af og lege med ting. Hun blev også mere nysgerrig
og interesseret i ting.
I dag er Emmeline 6 måneder gammel og er
en glad lille pige. Hun spiser nu grød flere gange dagligt samt frugt og grønt.
Hendes mave fungerer fint. Hun får stadig urtedråber, men vi er nu begyndt at
trappe antallet lidt ned, da hun nu får så meget fiberrig og varierende kost.
Vi er lykkelige for at Kirsten kunne hjælpe
os dengang, for man er jo helt slået ud, når ens lille datter bare skriger
hjerteskærende af smerte. Vi kan klart anbefale zoneterapi og urtedråberne,
som med garanti har hjulpet vores guldklump.
Venlig hilsen
Jan Doktor og Marianne Klarskov
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Viktor, 4 uger - daglige skrigeture, gulsot og lavt blodsukker
-af FDZ-zoneterapeut
Kirsten Nielsen
Viktor blev født 16
dage før tiden på Roskilde Sygehus. Han er Ursulas og Henriks første barn.
Han fik gulsot og problemer med for lavt blodsukker og derfor overført til
neonatalafdelingen.
Efter at have være
indlagt 14 dage på sygehuset, glædede
de nybagte forældre sig til at komme hjem og finde deres egen rytme. Der var
store forventninger om stille stunder og tid til at lære det lille nye
familiemedlem at kende.
Den daglige rytme og de
hyggelige stunder blev meget vanskelige at finde, for snart fik Viktor
skrigeture, som varede 4-5 timer, især sidst
på eftermiddagen og om aftenen.
Han var spændt som en
flitsbue og krummede sig sammen i smerte og bare skreg, mens forældrene travede
frem og tilbage på stuegulvet. Yderligere var det svært for ham at bøvse, og
han hikkede ofte.
Selvfølgelig gjorde
det ondt på Viktor, men også på de stakkels forældre, som ikke anede, hvad
de skulle gøre. Herved opstår der nemt stressede situationer, og en manglende
tro på sig selv som forældre kan let snige sig ind.
Viktors mor ringede en
fredag formiddag. Hun havde hørt fra bekendte,
at jeg har hjulpet spædbørn med mange og langvarige skrigeture.
Meget hurtigt
fornemmede jeg på Viktors mor Ursula, at flere dage og weekenden over med gråd
var uoverkommelig. Viktor fik den første zoneterapibehandling allerede samme
eftermiddag.
Jeg har selv et barn,
der havde mange skrigeture som spæd, så jeg ved,
hvor forfærdeligt det er, og derfor får disse spædbørn også en tid
til behandling, med det samme,
så vidt det overhovedet er muligt.
Zoneterapi
Viktor var 4 uger og
meget mørk i huden, da han kom til zoneterapibehandling første gang hos mig.
Jeg kunne især mærke
en uregelmæssighed under hans fødder på reflekszonen for lever og mave.
Jeg ved,
der er en sammenhæng mellem skrigeture og
børn, der er født for tidligt med
et umodent og svagt fordøjelsessystem. Dette passede også på Viktor.
Zoneterapi giver
kroppen hjælp til at rette op på disse ubalancer, så fordøjelsen og kroppen
kan blive i stand til at fungere normalt.
Jeg behandlede Viktor i
ca 15-20 min. med blid trykmassage på bestemte punkter under fødderne, mens
han lå trygt og godt ved sin mors barm. Han reagerede med lidt utilfredshed, især
når jeg behandlede mave- og leverzonen. Men han blev hurtigt afslappet igen og
så ud til at nyde behandlingen. Viktor kvitterede
da også med en flot bøvs og en fyldt ble.
Han fik det allerede
noget bedre efter den første behandling. Det var
lettede og glade forældre, som kom til den anden zoneterapibehandling.
Her fortalte de, at også mormor var glad - nu kunne hun sidde med Viktor og
nyde ham.
Viktor fik i alt 4
behandlinger, og de anspændte skrigeture er heldigvis nu en saga blot.
Forældrenes kommentar:
Som nybagte forældre
(første barn) var vi ikke i tvivl om, at hvis vores søn skulle få noget
koliklignende, skulle vi kontakte en zoneterapeut med den samme- flere nybagte
forældre i vores omgangskreds anbefalede det. Vi fik anbefalet Kirsten, som
specielt behandler spædbørn. Som Kirsten selv har udtalt: Jeg brænder for
zoneterapi til de små.
Efter første
behandling kunne vi mærke en markant forskel på Victor og efter 4. behandling
havde han ikke timelange skrigeture mere og kunne ligge og kigge uden at græde.
Han var glad når han blev nusset under sine små fødder på nær når hans
lever/tarm-system blev berørt- det var tydeligt, men det gik hurligt over og
han slappede af igen.
Vi vil til enhver tid
anbefale andre nybagte forældre at tage kontakt til en zoneterapeut hvis deres
barn har lange skrigeture og/eller hvis barnet har gulsot. Det er bare om at
komme afsted med det samme og undgå disse så ubehagelige skrigeture, både for
forældrenes og barnet skyld.
Mange hilsner
Henrik og Ursula
Solrød Str.
tlf. 56148054
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Tobias,
født 12 uger for tidligt
–
forstoppelse, mavekneb, skrigeture og immunforsvar
Tobias blev født ved
en hurtig og - udover tidspunktet - ukompliceret fødsel den 23 juli 2002 nøjagtig
12 uger for tidligt (uge 28+0). Han vejede 1243 gram og var 40,5 cm. lang.
Umiddelbart havde han det godt - efter omstændighederne - og skulle „kun“
have lidt hjælp til at trække vejret. Mor nåede kun at få lungemodning i 10
timer, så Tobias måtte i CPAP med det samme. Da mor havde en kraftig
urinvejsinfektion fik Tobias også antibiotika i drop med det samme. Han havde
dog ikke fået overført infektionen - heldigvis!
Da
Tobias var knap 2 dage fik han store problemer med at trække vejret, og måtte
tit stimuleres for ikke at glemme det helt. Der blev ringet efter en ambulance
fra Rigshospitalet, som hentede vores lille dreng midt om natten og kørte væk
med ham for fuld udrykning. På Riget fik han scannet hjernen, da de havde
mistanke om at vejrtrækningsproblemerne kunne skyldes en hjerneblødning, men
alt var ok. Man fandt dog ud af, at han havde et lille hul i hjertet, og inden
for et døgn kom han i respirator, fik medicin for at lukke hullet i hjertet,
fik blodtransfusion da hans blodprocent var meget lav, og blev lagt i lyskasse
p.g.a. gulsot. Vores lille seje dreng nægtede dog at ligge i respirator, og kom
derfor ud af den igen efter 1 1/2 døgn, og blev lagt i CPAP igen. Vi lå på
Rigshospitalet ialt 16 dage. Disse dage var også meget hårde for mor og far,
med både chokket over at have født for tidligt, og bekymringerne for om vi
ville miste vores lille guldklump.
P.g.a.
den intensive behandling blev Tobias sat på væskerestriktion, og tabte sig
derfor ned til 1054 gram. Mor
malkede ud og han fik derfor modermælk via sin sonde. Efterhånden som han blev
større kunne mors mælkeproduktion dog ikke følge med, og vi måtte spæde op
med modermælkserstatning og ammemælk. 10 dage før vi kom hjem måtte vi
opgive amningen, og Tobias lærte derfor at drikke af sutteflaske. Mor malkede
dog den mælk hun havde ud indtil Tobias var 4 måneder. Min største
fortrydelse er, at jeg ikke allerede på dette tidspunkt havde haft kontakt til
Kirsten og fået zoneterapi for at få gang i amningen, for så er jeg sikker på
at chancen havde været større. Jeg har set det virke på andre.
Den
9 august 2002 blev Tobias overført til Roskilde Sygehus Han var da stabil, var
oppe på sin fødselsvægt igen og hullet i hjertet havde næsten lukket sig. Nu
skulle han „bare“ vokse sig stor og lære at spise selv, inden han kunne
komme hjem. Udover en stafylokok infektion som krævede antibiotika i drop i 5
dage slap han for at få yderligere infektioner. Han lå i CPAP i
alt 48 dage. Denne tid var fyldt af mange op og nedture, da han blev ved
med at lave mange pulsfald (bradykadier), og hver gang vi troede han var ved at
være ovre det, så gik det ned ad bakke igen. Til sidst kom han dog ud af al
overvågning, og så kunne vi se lyset i tunnellen.
Under
hele forløbet sad vi flere timer om dagen, så tit det kunne lade sig gøre,
med Tobias på maven og hyggede. Vi tror selv på at det er en del af grunden
til at han er sådan en tryg og glad dreng i dag.
Den
2 oktober 2002 kunne vi endelig tage vores guldklump med hjem efter 10 uger og 1
dag på diverse sygehuse. Tobias vejede da 3145 gram og var 49 cm. lang. Der var
da stadig 2 uger til han skulle have været født. Han var da blevet dygtig til
både at trække vejret og spise selv.
Allerede
da vi blev udskrevet havde Tobias lidt problemer med sin afføring. Der kunne gå
op til 6 dage imellem, og lægerne kunne ikke finde nogen umiddelbar grund
hertil.
Tobias
var urolig og havde lange skrigeture især om aftenen.
Da
vi havde være hjemme i ca. en måned følte vi, at vi måtte gøre noget.
Derfor ringede vi til Kirsten. Han kom i behandling med zoneterapi og børneurterne
”Grow and thrive” , og allerede efter et par gange begyndte det at virke.
Han fik mere regelmæssig afføring, blev mere rolig og virkede ikke til at have
så ondt mere. Desuden fik han en lidt bedre appetit. Da vi havde været hjemme i to måneder fik han
pludselig en lille nedtur, hvor han græd fuldstændig utrøsteligt i en hel uge
uden vi vidste hvorfor, vi havde ham dog ”mistænkt” for, at det stadig var
maven det var galt med. Kirsten trådte straks til med en akut tid, og efter et
par intense behandlinger var julen reddet, og vores søn var igen vores lille
nemme baby.
Efter
vi havde fået styr på maven blev vi ved med at gå hos Kirsten ca. hver 3 uge,
dels for at holde styr på maven, og dels for at styrke hans immunforsvar. Vi
fortsatte med børneurterne Grow and Thrive, og hvis han havde den mindste
tendens til forkølelse gav vi ham også nogle andre børneurter
”Windbreaker” . Han klarede sig i gennem sin første vinter uden at blive
ramt af virus, og er i det hele taget en stærk lille gut.
Vi
fortsatte med at give Tobias zoneterapi indtil han var et år gammel, og skulle
til at starte i dagpleje. 14 mdr. gammel er Tobias en fantastisk glad, livlig og
tryg lille dreng. Han mosler rundt på gulvet og kan nu næsten gå! Han spiser
helt som os andre og har i det hele taget ikke nogen problemer med at spise –
eller komme af med det igen. Han er meget åben overfor verden, griner til alle
folk og elsker at være blandt andre børn, og i det hele taget at være hvor
der sker noget. Han har klaret starten i dagplejen godt, har været lidt forkølet
som alle andre børn, men ellers ingen problemer. Vi giver ham lidt zoneterapi
inden virus sæsonen starter for at styrke hans immunforsvar. Han får også
kinesiske urtedråber som er meget effektive til
at styrke immunforsvaret.
Tobias
har gjort alle vores bekymringer overflødige, og har udviklet sig til det lille
mirakel vi ikke turde tro på i de varme sommerdage i 2002. Vi er ikke i tvivl
om at zoneterapien, og Kirstens kærlige omsorg, har været med til at styrke
ham, og klare sig så godt igennem hans første svære år. Det var tydeligt at
han nød behandlingerne, som om han godt vidste at det var godt for ham! Vi kan
kun anbefale andre forældre til præmature børn, eller børn med maveproblemer
eller lavt immunforsvar at prøve nogle behandlinger.
Hvis
nogen har spørgsmål til vores forløb skal i være velkomne til at ringe til
os, få evt. nummeret fra Kirsten.
De
kærligste hilsen Tobias, Helle & Anders Bülow-Kornerup
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Tvillingerne Tim og
Luka, født 5 uger for tidligt
I maj 2001 kom Tim og Luka til verden 5 uger for tidligt ved kejsersnit.
Luka vejede 1855 gram og hun havde i starten for lavt blodsukker, måtte have
ekstra ilt og hjælp til vejrtrækningen gennem en CPAP i et par dage og måtte
i nogle uger have mad gennem en sonde. Tim - som vejede 2085 gram - havde langt
større problemer; han fik hjertestop få minutter efter fødslen og måtte have
hjertemassage for at komme i gang igen. Han blev også lagt i kuvøse og CPAP,
men i løbet af nogle timer blev hans vejrtrækning så besværet, at han blev
lagt i respirator og overført fra Roskilde Sygehus til Rigshospitalet.
Problemerne viste sig at skyldes umodne lunger, vand i lungerne og en hjerteklap
der ikke havde lukket sig. Som sin søster fik han også mad gennem sonde i
nogle uger, og begge måtte af flere omgange ligge i lys på grund af gulsot.
Stille og roligt kom de sig og efter 1 måned kunne de komme hjem fra
neonatalafdelingen. I starten gik det godt, men efterhånden blev specielt
aftenerne svære at komme igennem. Begge børn græd meget og var derfor “på
arm” det meste af tiden. Tim virkede også til at have ondt i maven og havde
desuden svært ved at komme af med afføringen. Da vi har 2 børn mere på 3 og
5 år, var situationen uholdbar og noget måtte gøres!
Vi ringede til Kirsten, præsenterede hende for tingenes tilstand og spurgte
om hun mente at kunne hjælpe os. Kirsten forklarede at for tidligt fødte børn
ofte har et umodent tarmsystem, der har brug for et lille skub - et skub hun
kunne give via zoneterapi. Det lød jo rimeligt nok. Vi så desuden sådan på
det at i værste fald ville pengene være tabt, og i bedste fald ville
familieidyllen blive genskabt og de små ville få det bedre. Det var jo værd
at prøve.
Allerede efter første behandling skete der forandringer. Den første aften
græd de værre end nogensinde før. De næste 2-3 dage sov de næsten konstant,
så havde vi et par gode dage.
Efter anden behandling havde vi 1 ½ dårlig dag, herefter en sovedag og så
gik det ellers godt. Efter 1 uges tid begyndte Tim så at lave ballade igen, og
han fik yderligere 2 behandlinger. Det var bemærkelsesværdigt at se hvordan
han i starten peb og småjamrede når han blev trykket under fødderne, og
hvordan det aftog de sidste par gange.
Vi var i hvert fald ikke i tvivl om at der havde siddet noget og generet dem
- specielt Tim - og at det var zoneterapien der fik det til at forsvinde. Det
var dejligt at få ro i hjemmet igen og dermed få mere overskud til de 2 store,
og dejligt at føle at vi kunne gøre noget for at hjælpe de 2 små til at få
det bedre.
Charlotte Bergstrøm
Vor Frue Hovedgade 76
4000
Roskilde
tlf. 4632 0832
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Simon
har været igennem en vinter med meget forkølelse, hoste og feber. Han bliver
stadig ammet sammen med anden kost.
Først
på foråret er vi til læge endnu engang – det er astmatisk bronkitis. Simon
får noget medicin, det hedder vist nok salbuvent. Han får det en smule bedre,
men værre er – medicinen gør ham hyperaktiv. Han har det ikke rart i hans
lille krop og kan slet ikke slappe af. Det
er meget svært at være mor og ikke få lov til at hjælpe med noget som
helst.
Nogle
dage efter kører jeg Simon til behandling hos Kirsten, som er zoneterapeut.
Simon får behandling og nogle børneurter. Ligeledes får vi det råd at stoppe
med komælken, som Simon er begyndt at få.
Allerede
efter nogle timer har Simon det bedre og efter et par dage er feberen væk.
Simon er også blevet i meget bedre humør. Han sover bedre om natten og er fri
for hoste.
Han
er nu helt klar til at komme i dagpleje og nyder selskabet med de andre børn.
Henriette Nielsen
Tlf. 5767 3101
Tilbage til indholdsfortegnelsen
–
maveuro, søvnproblemer og øjenbetændelse
Freya blev født d.
13/9-02 på Roskilde Sygehus – to dage over termin, så alt var ganske
normalt. Og hun blev født uden større dramatik – uden brug af medikamenter
m.v. Jeg har ammet Freya 100% til hun var ca. 10 mdr. og hun startede så småt med ris/majsgrød fra 4 ½ mdr.
Men de første to måneder
led Freya frygteligt under, at hun havde besvær med for megen luft i maven og
besvær med at komme af med afføringen. Hendes afføring var ofte med meget
sejt slim. Hun havde mange smerter, og sov generelt utroligt dårligt døgnet
igennem.
Efter at have læst
Kirstens annonce i lokalavisen, tog jeg kontakt til hende. I løbet af en kort
periode i behandling hos Kirsten, fik Freya det synligt bedre. Hun sov
bedre og havde nu næsten ingen smerter ved afføringen mere. Sideløbende
med zoneterapibehandlingen fik Freya nogle børneurter som styrker mavens
funktioner.
Efter
et par måneder var Freya kommet sig så meget, at hun nu kun fik behandling en
gang hver 4. uge.
I den mellemliggende
periode støder en meget svær øjenbetændelse til på Freyas venstre øje. Jeg
kontakter lægen, som blot giver hende nogen øjendråber. Efter en uges tid er
der ingen bedring, og lægen udskriver nogle andre og stærkere øjendråber.
Dette virker heller ikke og betændelsen står på en måneds tid. Da der jo
ikke sker nogen former for fremskridt i behandlingen, kontakter jeg Kirsten.
Hun giver Freya en
enkelt zoneterapibehandling, og næste dag var betændelsen forsvundet som dug
fra solen.
Jeg fortalte min læge
om Kirstens mirakelbehandling, men lægen lød meget mistroisk i den anden ende.
Øjenbetændelsen er siden ikke dukket op igen, og Freya stortrives nu med sin
mave og har absolut ingen problemer mere.
Jeg kan varmt anbefale
at gå i behandling hos Kirsten, også selv om man synes, det er små
bagateller, som læger ikke ser sig i stand til at løse eller regner for noget
problem. Jeg er overbevidst om, at vi har sparet mange urolige og ubehagelige
stunder for Freya.
Med venlig hilsen
Gitte Pedersen (mor
til Freya)
Jyllinge
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Vuggestuebarn
med feber, mellemørebetændelse, forkølelse, øjenbetændelse og pjevset
Tobias
var lidt over 1 år, da han startede i vuggestue sidste år i november 2003. Det
blev en tid med flere sygedage end rart var. Det hele kulminerede da han mellem
jul og nytår fik mellemørebetændelse. Det var meget smertefuldt for ham og
han fik penicillin af lægen. Da vi så troede det var overstået blev han forkølet,
fik øjenbetændelse og feber. Og oven i købet havde mellemørebetændelsen sat
sig og var blevet til betændelse i øregangen som ikke rigtig ville slippe.
Kort
sagt så skrantede han i et godt stykke tid og nåede kun lige at blive
nogenlunde frisk, komme tilbage til vuggestuen og så kunne vi starte forfra
igen.
Det
var en meget kedelig tid for både Tobias og vi hans forældre. Vi havde et sløjt,
forkølet barn med øjenbetændelse og det meste af tiden. Det påvirkede selvfølgelig
hans hverdag. Han var utrolig ked af det og meget pjevset, ville gerne hænge
det meste af tiden og var ikke rigtig glad ved vuggestuen. Det var meget
frustrerende for os alle, for man vil jo det bedste for sin lille guldklump.
Så
snakkede vi med Kirsten og hun mente hun ville kunne hjælpe ham. Tobias fik
zoneterapi og kinesiske urtedråber som også styrker immunforsvaret. Og faktisk
kunne vi mærke en bedring allerede efter første behandling; Forkølelsen
forsvandt.
Tobias
fik 3 behandlinger med ca. 1 uges mellemrum. Og vi har virkelig fået vores
dejlige glade dreng tilbage. Vi har igen nogle hyggelige morgenstunder uden
skrig og skrål og dejlige weekender med leg og hygge. Der er fart over feltet
igen og vuggestuen er bare super at komme hen til om morgenen.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Frederik
13 mdr.
Vores 13 måneder gamle søn Frederik havde i lang tid haft det skidt. Efter en omgang skoldkopper efterfulgt af nældefeber ville han i 4-5 uger ikke spise noget. Han havde ellers altid forbløffet folk med så meget han kunne spise, men nu kunne vi kun få ½ banan eller en lille yoghurt i ham – udover hans aftenvælling. Hans afføring var enten meget hård eller meget tynd, og der kunne gå mange dage imellem. Han blev mere og mere utidig og urolig. Peb meget og vågnede flere gange om natten og var ulykkelig (han havde ellers mere eller mindre sovet igennem siden han var 5 uger). I hans højre øje opstod en mærkelig gul væske. Det værste var dog, at han kastede op ca. hver 3. dag, og det varede 4-5 timer. Det næste døgns tid efter sådan en opkast-tur havde han det rimeligt (spiste dog stadig ikke noget) men blev mere og mere utidig og ulykkelig for hver dag der gik.
Vi var flere gange til lægen
og lægevagten, som hver gang sagde, at det var en mavevirus, og at det ville gå
over af sig selv. Til sidst kunne jeg dog ikke længere holde ud at skulle vente
på, at det skulle gå over af sig selv, og blev mere og mere bekymret over at
se min lille dreng blive tyndere og tyndere og ikke mindst mere og mere sløv.
Derfor besluttede jeg, at tage ham op til Kirsten til zoneterapi.
Efter første behandling var han meget træt og sov meget, og øjet løb endnu mere, men allerede ved aftensmaden samme dag spiste han et stort stykke kyllingebryst. Næste dag spiste han en stor portion havregrød, 1 stor skive rugbrød, 1 æble, 3-4 kiks og 3 portioner spaghettiskødsauce, og øjet var igen normalt. Og sådan fortsatte det de næste mange dage. Vi kunne med det samme mærke, at han havde meget mere energi, grinte meget, kunne igen sidde og lege selv, sov igennem og hans afføring blev igen daglig og mere normal (kartoffelmosagtigt). Selv pædagogerne i vuggestuen fortalte, at de kunne mærke stor forskel, at han igen havde fået glimt i øjet, og at de syntes, at han var blevet sig selv igen – en glad og rolig dreng.
Efter en uges tid kunne vi dog mærke, at han igen begyndte at blive lidt urolig, og øjet begyndte igen at løbe. Han fik derfor endnu en behandling. Også denne gang sov han meget umiddelbart efter, men blev igen meget mere glad og rolig. Og appetitten har ikke fejlet noget siden.
Kirsten anbefalede os ikke at give ham banan og mælkeprodukter så som mælk, yoghurt, ost, vælling osv. Derfor stoppede vi med det med det samme og giver ham i stedet risdrik, sojadrik og havregrød lavet på vand. Det er han mægtig glad for og virker ikke, som om han savner mælkeprodukterne.
Vi har tidligere haft stor glæde af zoneterapien. Da Frederik var 4 uger gammel fik han nogle voldsomme skrigeture og det virkede som om, han havde mange mavesmerter. De kom hver eneste dag og startede og sluttede på næsten samme tidspunkt. Også her løb der en gul væske i hans øje. Efter at have været hos lægen og fået diagnosen kolik anbefalede vores sundhedssygeplejerske os zoneterapi. Vi tog derfor op til Kirsten og kunne også den gang mærke stor forskel allerede efter første behandling. Frederik sov mere eller mindre resten af dagen den dag men havde ingen skrigeture. Efter et par dage tog det dog mere og mere til, og vi tog til endnu en behandling. Skrigeturene aftog mere og mere for hver behandling (det samme gjorde væsken i øjet), og efter 4 behandlinger var de helt væk. Frederik var igen en glad og rolig dreng!
Pia Morild, Brøndby
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Oliver
blev født den 8. september 2002 ved en naturlig fødsel i 26. graviditetsuge.
Han vejede ved fødslen 950 g og var 34 cm lang. Oliver kom til verden så
urimeligt meget for tidligt p.g.a. en streptokokinfektioner i livmoderen som forårsagede
en moderkageløsning.
I 3 måneder
var vi på hospitalet – hvor det gik op og ned – og i starten af december
2002 kunne vi forlade hospitalet med en rask dreng. Det eneste, som Oliver tog
med sig hjem, var en meget træg mave, som kunne betyde afføring max hver 5.
dag og ekstremt sarte lunger. Efter måneders mave/tarmmassage og cykling, som
hjalp en anelse, opsøgte vi en
zoneterapeut, som behandlede ham for maveproblemerne og det hjalp en del.
Det første
års tid, hvor jeg passede Oliver selv herhjemme, var han næsten ikke syg, men
vi tog også ekstremt hensyn til ham og hans sarte lunger.
Tiden
for at Oliver skulle begynde i dagpleje i februar 2003 nærmede sig imidlertid
med hast, og efter et besøg på Kirstens hjemmeside, ja så var jeg ikke i
tvivl om, at vi havde brug for Kirsten, for at holde Oliver frisk. Hans
immunforsvar var ikke særlig godt og der skulle ikke meget til før han fik
rallen med slim i lungerne og hosteanfald. Maven var blevet en del bedre, men
ikke helt god, og vi var nødt til at give ham afføringsmidlet lactolose ind
imellem. Desuden havde Oliver endnu
ikke lært at gå.
Oliver
startede hos Kirsten i december 2002 og er kommet hos Kirsten ca. 1 gang om måneden
siden da. Kirsten giver Oliver zoneterapi i 20-25 minutter pr. gang. Oliver
nyder at blive nusset under fødderne – og det er hans mest rolige og
afslappede stunder. Kirsten og han har virkelig kemi sammen – Kirsten nusser
og Oliver slapper helt af J.
Kirsten har en stille og rolig væremåde og med den indgangsvinkel til Oliver,
ingen tvivl om, at han føler sig tryg i hendes hænder.
Nu har
Oliver jo gået hos Kirsten et stykke tid og han var den eneste i dagplejen, som
kom igennem vinteren uden forkølelser. Efter behandlingerne har vi tydeligt
kunnet mærke en forskel på Olivers appetit og
generelt har han en bedre trivsel samt
mere overskud som et præmatur barn har så rigeligt brug for.
I foråret
var han meget forkølet en enkelt gang og i sommer fik han lungebetændelse, som
kan tilskrives en bakterie og sikkert også den noget våde sommer, men ellers
ja så har vi ikke været plaget af sygdom.
Oliver
får kinesiske børneurter hver dag. En slags for at gro og trives og en anden
slags for immunforsvaret og vi er ikke i tvivl om, at de sammen med Kirstens
zoneterapi, har gjort Oliver stærkere og sundere, så Kirsten skal nok regne
med vores månedlige besøg i lang tid fremover.
Oliver
bliver to år om en 3 uger og er en stor dreng på 13 kg.
Nina
Tingleff, Solrød Strand
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Victor kom til verden
11. februar 2004 på Rigshospitalet 3½ måned for tidligt (uge 25+4). Han
vejede ved fødslen 860 gram.
Victor klarede den første
måned af sit liv fint, og havde ”kun” de problemer man kan forvente når
man er født så tidligt, så som vejrtrækningsproblemer og
respiratorbehandling. Victor fik modermælk fra sin mor.
Da Victor var godt en måned
gammel blev han syg af NEC. En alvorlig tarmsygdom der specielt rammer præmature
i deres første tid. Kort efter han var blevet rask fik han NEC igen.
Efter 4 hårde måneder på Riget fik vi lille Victor på 2500 gram hjem i starten af juni. Han havde meget svært ved at tage på, og vi var derfor nød til at starte på en speciel modermælkserstatning. Samtidig gik amningen langsomt i stå.
Det var her Victors hårde mave startede. Hans sarte præmature mave der havde været så meget igennem, skulle nu også klare modermælkserstatningen.
Vi blev nødt til at
starte på Laktulose, som er et afføringsmiddel. Men alligevel gik der mange
dage imellem hans afføringer. Lægerne fortalte, at der helst ikke skulle gå
mere end 2 døgn imellem, derfor var vi ofte nød til at hjælpe Victor af med
hans afføring ved hjælp af vatpind og vaseline.
Det var utroligt hårdt,
at se på Victors hårde kamp bare for at levere lidt afføring. Derfor startede
vi i august hos en zoneterapeut, men efter 5 behandlinger stoppede vi igen, da
vi ikke syntes det havde nogen virkning.
I min mødregruppe (specielt for præmatur) fortalte en mor om Kirstens zoneterapi med speciale i børn og for tidligt fødte børn.
Vi læste blandt andet
andres historier på hjemmesiden www.barnezonen.dk.
og fik lyst til at prøve noget alternativt igen.
Trods afstanden fra København til Roskilde, fik vi nu en tid til Victor – det kunne jo ikke blive ved med den forstoppelse.
Victor startede i
november hos Kirsten. Udover zoneterapien brugte hun også nogle kinesiske børneurter
samt foreslog mælkesyrebakterier til små børn.
Efter et par
behandlinger kunne vi allerede se en bedring, og efter 5-6 behandlinger havde
Victor et fast afføringsmønster dagligt. Samtidig har vi kunnet nedsætte
Victors forbrug af Laktulose fra 24 ml til 16 ml dagligt.
I skrivende stund medio januar, har Victor og hans mave det rigtigt fint. Så vi er nu stoppet med zoneterapien hos Kirsten, men fortsætter med børneurterne og mælkesyrebakterierne.
Nu ved vi hvad der er at
gøre hvis maven går i hårdknude igen.
Victor,
Jacob og Pernille
København
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Simon
6 år – væske i ørerne, forkølelser og dårlig hørelse
Min Søn Simon som nu er 7 år, begyndte at få problemer med hørelsen i 3 års
alderen. Børnehaven oplyste os om, at han ofte var irritabel og sur og tit
misforstod de andre børn i fælleslegen. Hans dårlige hørelse påvirkede hans
humør og hans sociale leg med de andre børn.
Vi har gået til kontrol gennem 3 år hos ørelægen. Simon har fået lagt dræn
i ørerne 2 gange uden længerevarende effekt, da drænene faldt ud efter 1 måned.
P.g.a undertryk i mellemøret blev vi rådet til at bruge en otovent næsepuster.
( En ballon man puster op med næsen for at udligne trykket i øret)
Undertrykket blev lidt bedre men hørelsen var stadig dårlig.
Efter 3 år blev vi nu henvist til audiologisk klinik på RAS. Der var på dette
tidspunkt ca. 6 ugers ventetid. Imellem tiden besluttede jeg mig for at prøve
zoneterapi på Simon og fandt www.barnezonen.dk
på nettet. Sammen med zoneterapien foreslog Kirsten et par få kostjusteringer
og nogle kinesiske urter. Simon har altid været meget mælkeglad og drak ofte 1
liter mælk dagligt. I løbet af 1 måned trappede jeg langsomt mælken ned til
ca. 1/4 l. dagligt, uden at Simon lagde mærke til det.
Urterne var tydeligvis
med til at udrense slim og væske i svælg og næse – og Simon undgik nu de sædvanlige
vinterforkølelser. Han nød zoneterapien og blev ofte dejlig rolig og
afslappet.
Simon var også generet
af kløende skæl og eksem i hovedbunden. Han klagede ofte over hovedpine. Disse
gener forsvandt også stille og roligt med zoneterapien.
Efter 5 behandlinger kunne vi godt mærke på Simon, at han havde fået det
meget bedre. Hans humør og energi var i top. Han sagde selv at han hørte
bedre.
Herefter var vi til
undersøgelse på audiologisk klinik, hvor han også fik taget en grundig høreprøve.
Til min store overraskelse og glæde fik vi at vide, at trykket i ørene og
hørelsen var normal.
Simon har det stadig godt og har ikke haft problemer med hørelsen siden.
Henriette Rosenberg, Viby
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Nikolaj kom til verden
den 27. juni, 2005 på Roskilde Amts sygehus. Han meldte sin ankomst midt om
natten og efter kun tre kvarterer på fødestuen. Det var noget af en lynfødsel.
Jeg var tæt på at føde
stående, fordi det gik så stærkt, men blev dog af min mand beordret op på fødelejet,
da han ikke ville risikere at vores søn skulle komme noget til. Jeg nåede
heller ikke andet end lige at komme op på briksen førend jeg fødte vores
anden søn.
Han var perfekt og fik
flot score, selvom han næsten blev ”skudt ud”. Dog virkede han noget forskrækket
og chokeret over den hurtige fødsel.
Nikolaj blev både ammet
og fik flaske, som han startede på ca. 14 dg. gammel, pga. han stort set ikke
tog på af min mælk.
Allerede fra fødslen
var Nikolaj meget urolig og havde svært ved at falde i søvn. Han sov kun i
kort tid ad gangen, sammenlagt blev det til ca. 2 timer på en hel dag.
Gudskelov sov han rimelig godt om natten.
Men han vågnede ikke op
som vores første barn, stille og roligt. Det var altid skrigende og let forskrækket
ca. ½ time efter han var blevet puttet og virkede slet ikke udhvilet.
Og når han endelig sov
så skulle vi gå på listeføder, for ellers ville han vågne meget nemt. Og
det var vanskeligt når man i forvejen har en dreng på 3 ½ år.
Vi kunne mærke at
Nikolaj ikke var i balance. Han havde brug for rigtig meget nærhed og ro hele
tiden. Han skulle helst være i arm og gerne hos mor. Ligeledes ”pev” han
meget og blev nemt forskrækket og ked af det.
Vi mente simpelthen ikke
at dette kunne være rigtigt, og at det skulle blive ved at fortsætte på denne
måde. Derfor søgte vi råd og vejledning hos egen læge samt
sundhedsplejerske. Vi forklarede at han ligesom havde en indre uro og kun sov få
timer om dagen.
Men vi fik svaret, at vi
måtte acceptere situationen og at vi nok bare havde et barn der ikke har behov
for så meget søvn.
Det kunne ikke være
rigtigt, at det skulle fortsætte på denne måde. Det var først og fremmest
synd for Nikolaj, men vi andre var også ved at køre godt trætte og surt i
det.
Så en dag besluttede
jeg at kontakte Kirsten, som gav mig en hurtigt tid til behandling. Jeg var
meget spændt på, om zoneterapien kunne hjælpe Nikolaj.
Han var fortsat urolig 2
dage efter vi havde været hos Kirsten første gang, og jeg var lidt skeptisk.
Men så på 3 dagen vendte det pludseligt, og for første gang i 4 mdr. sov han
3 timer i træk, jeg var helt målløs. Han var blevet mere rolig og tryg, og
kunne nu give sig hen i søvnen. Det var skønt.
Efter 2. behandling hos
Kirsten blev Nikolaj pludselig urolig og var igen meget tryghedssøgende. Der
gik 4 dage med meget uro og de gamle søvnproblemer kom igen.
Kirsten forklarede, at det
var ’almindeligt’ at der kunne komme et tilbagefald, en slags reaktion på
zoneterapibehandlingen og et naturlig led i behandlingsforløbet. Reaktionen
skulle altså ikke opfattes som noget dårligt, men tværtimod som et bevis på,
at behandlingen gav et resultat, og at bedring var på vej. Efter 4 dage vendte
det igen, han blev igen en rolig, tilpas og tryg dreng.
I dag er Nikolaj 4 ½
mdr., og har det lige præcis som en lille baby skal have det. Han er en dejlig
glad og harmonisk lille dreng. Og det har samtidig skabt ro og overskud i vores
familie igen, og det er vi glade og taknemmelige for.
Det er virkelig
imponerende hvilken forskel 2 stk. zoneterapibehandlinger kan gøre!
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Arthur blev født 8. sept. 2003. Han blev født med oesophagus-atresi, hvilket
vil sige, at spiserør og mavesæk ikke er forbundet. Arthur gennemgik en
vellykket operation dagen efter han blev født.
På grund af hans misdannelse i spiserøret, har han senere haft problemer med
at spise og synke, og som oesophagusatresi-barn har han også sarte luftveje og
lunger. Vi kommer fast på Rigshospitalets lungeambulatorium en gang om måneden,
hvor han næsten altid får konstateret optakt til lungebetændelse. For at det
ikke skal udvikle sig til regulær lungebetændelse og skade hans lunger kommer
han i behandling med penicillin i 14 dage hver gang. Når han er i
penicillin-behandling får han ofte træg mave og manglende appetit.
Derudover har Arthur
haft problemer med slim i halsen, som kunne genere ham og få ham til at hoste
og kaste op.
Jeg tog kontakt til Kirsten, da jeg havde fået hende anbefalet gennem en
veninde. Kirsten foreslog at vi skulle lægge hans kostvaner om til hvede- og mælke-fri
kost og helt undgå bananer. Til gengæld måtte vi gerne give Arthur masser af
grøntsager, kød og rugbrød. Det har hjulpet meget med den nye kost på både
hans træge mave og hans spise- og synke-problemer. Samtidig med kostændring og
zoneterapi får Arthur også forskellige urtedråber for at styrke hans lunger
og immunforsvar og for at udrense slim.
Nu hvor Arthur er blevet halvandet år går det meget bedre. Han ser ikke ud til
at være påvirket af sin operation, og i modsætning til mange andre små
oesophagus-børn har han fået et naturligt forhold til mad. Hans slim og hoste
er nærmest væk.
Arthur er også blevet
mere rolig og afslappet, ikke mindst når han får en zoneterapibehandling.
Samtidig er han nu som alle andre drenge på hans alder i gang med at udforske
verden - det virker som om, han nu kan bruge sin energi på at være en glad og
fræk dreng frem for at fokusere på problemerne.
Arthurs optakt til lungebetændelser kommer dog stadigvæk regelmæssigt en gang
om måneden, så vi fortsætter indtil videre med behandlingerne hos Kirsten.
Jeanet & Gert
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Zoneterapi
på baselgangen -
Vores første barn
Nikolaj kom til verden en fredag eftermiddag i 2003 på Roskilde Sygehus, helt
uden komplikationer.
Allerede dagen efter fik
han sin første blide zoneterapibehandling.
Han lå trygt og godt
ved mit bryst, suttede lidt og blev beundret af sin stolte far og mor – mens han fik
zoneterapi. Han nød det tydeligvis.
Kort tid efter
kvitterede han med en stor, sort og klisteret afføring. Bagefter sov han roligt
i 12 timer! Det var en pudsig oplevelse – vi havde forventet en urolig baby,
men han lå fredsommeligt og nød sit første døgn, og det var som forældre en
helt uventet men rørende oplevelse.
I månederne efter fødslen
besøgte jeg zoneterapeuten regelmæssigt sammen med Nikolaj – jeg fik
behandlinger for at sikre en god ammeperiode og at kroppen helede godt op igen,
og lillemanden fik behandlinger mod løs mave og begyndende børneeksem – det
hele med godt resultat.
Christina, Roskilde
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Hashir,
født i uge 36 +3, fødselsvægt 1600
g
Hashir har haft forstoppelse i snart 6 år.
De første 2 år prøvede vi med Laktulose, og
svesker. Éngang imellem også citron saft efter min mors udsagn.
Da dette ikke rigtig hjalp mere og hans problem blev
værre og værre gik vi til vores egen læge som anbefalede at bruge Movicol.
Det prøvede vi i ca. 1 år. Det hjalp kun når han fik Movicol ellers ikke.
Vi gik til lægen igen som henviste os til Glostrup Sygehus. Vi fik et brev hvor der var 3 måneders ventetid. Det kunne jeg ikke rigtig bruge til noget, så jeg søgte lidt på nettet og fandt en børnelæge som jeg ringede til og fik en tid meget hurtigt.
Hun anbefalede også Movicol, samt tog en masse prøver
og fik Hashir’s mave scannet. Han fejlede ikke noget. Så hun blev ved med at
sige at Movicol´en nok skal hjælpe ham. Det prøvede vi lidt over 1½ år
igen, men uden effekt. De dage han fik den kunne han godt lave afføring ellers
ikke.
Hashir er nu 6 år og skal snart starte i skole. Han
har stadig meget store problemer med forstoppelse, der kan gå mellem 2 og 8
dage mellem afføringerne og han har næsten daglige smerter i maven. Ind
imellem har det været så voldsomt at han har haft opkastninger.
For ca. 3 måneder siden var jeg inde på www.praematur.dk , for at læse om noget andet. Der fandt jeg lige pludselig andre forældres oplevelser om forstoppelse. Det lød lovende og ville prøve dette.
Hashir har nu fået 9 zoneterapibehandlinger. I
starten hver uge, men nu går der 3 uger i mellem. Desuden har vi hver dag givet
ham kinesiske børneurter, Probiotica og hørfrøolie.
Vi synes det har hjulpet meget i disse 3 mdr. Hashir
har været i behandling.
Det blev langsomt bedre og bedre –
nu har der ikke været smerter i mange uger og afføring næsten hver
dag.
Hashir synes også selv at han har det bedre i sin
mave nu. Han er meget gladere end før. Og han er mest af alt glad for at det
ikke gør ondt i maven mere. Før i tiden kunne han godt have mange, voldsomme
smerter i maven. Det har han ikke mere.
Venlig hilsen
Hadiya (Hashir´s mor)
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Med
to små børn, et krævende lederjob og forsøget på at nå det hele ligesom alle
andre perfekte piger, blev jeg mere og mere træt og nåede mindre og
mindre.
Jeg
var evig træt og havde svært ved at nå det jeg havde lovet – det
endte med svimmelhed, stærke smerter i ryggen som strålede ud i venstre
skulder og arm.
Til
sidst overgav jeg mig og fik en tid hos lægen. Hun mente at mine rygsmerter
sikkert var stress-betonet. Hun ville gerne give mig en sygemelding på en uges
tid, give mig nogle gigtpiller og sende mig til en fysioterapeut. Jeg takkede pænt
nej til sygemeldingen, men tog imod tilbuddet om en fysioterapeut og
gigtpillerne – jeg havde ondt i ryggen og havde ikke stress – mente jeg
selv.
Gigtpillerne
hjalp ikke, og fysioterapeuten var ikke til megen hjælp i dette tilfælde–
snarere tværtimod - jeg fik det værre og værre. Jeg følte det , som om jeg
havde mistet mit gode helbred og at ingen forstod mig.
En
god ven tog fat i mig og fik mig sendt til kiropraktor. Det hjalp på
svimmelheden og til dels også den dårlige ryg. Men energien havde jeg stadig
ikke. Det var meget frustrerende at få rådet om mere motion af både
kiropraktoren og fysioterapeuten, når jeg dårligt kunne slæbe mig af sted.
Selvom
jeg elskede mit job, og de udfordringer det gav mig, overvejede jeg nu alvorligt
at finde et mindre krævende arbejde.
På
et tidspunkt sagde min kiropraktor til mig – det var en afspændingspædagog
jeg havde brug for – for han kunne ikke hjælpe mig mere – nu sad ryggen som
den skulle. Ved et tilfælde blev jeg anbefalet
Kirstens zoneterapi af en bekendt.
Med
Kirsten faldt en masse ting på plads for mig. Det her handlede ikke alene om
ondt i ryggen – men om, hvordan jeg forvaltede mit liv og den kost jeg spiste.
Ikke mindst de krav som to barnefødsler og de krav mit professionelle liv ikke
alene stiller til mig intellektuelt men også fysisk. Den evige træthed og
fornemmelsen at balancere på et knivsæg mod afgrunden, forsvandt stille og
roligt – først og fremmest fordi behandlingen var sat ind på det der var det
reelle problem og fordi jeg for første gang fik en forklaring på de symptomer
jeg oplevede, der stemte overens med mine egne fornemmelser. Samtidig oplevede
jeg, at jeg også selv kunne forstå og påvirke min situation.
Med
zoneterapien, kinesiske urter og en bedre kost fandt jeg langsomt og sikkert
tilbage til mig selv og mit liv – og ikke mindst også den psykiske og fysiske
balance. I snakken med Kirsten fik jeg en ide om, hvilke dele af min krop der
ikke fungerede optimalt – det var først og fremmest min mave og energitabet
pga. de to fødsler – og ikke min ryg der var problemet. I løbet af en til to
måneder følte jeg for alvor, at jeg fik det bedre.
Efterhånden
har jeg opdaget at mange af de symptomer som Kirsten har identificeret og har
hjulpet mig med er problemer jeg har gået med i mange år – nogle mere eller
mindre hele mit liv. Men med kostændring og fortsatte behandlinger flytter jeg
mig stadig. Jeg har nu gået hos Kirsten -
6 – 8 gange om året i snart 3 år – og jeg får det stadig bedre. Det er i
høj grad blevet et frirum, der hjælper mig med at holde fokus på min krop som en vigtig ressource.
Nu
bagefter, er det faktisk slående, hvordan jeg kunne vænne mig til at have det
så skidt og acceptere det som en normalsituation, der var til at leve med. Først
da jeg kom i behandling hos Kirsten opdagede jeg, hvor langt jeg faktisk var
nede, og at der faktisk var meget at gøre. Jeg kan i dag kun ærgre mig over,
at jeg ikke fandt Kirsten noget tidligere, men takker for at det lykkedes før
jeg gik helt ned.
Det
er ikke fordi jeg i dag lever et mere stille liv. Snarere tværtimod –
lederjobbet bliver stadig mere krævende – og selv om børnene er blevet større
er der blevet plads til mange spændende ting
- så i dag både rider og løber jeg. Og jeg har oplevelsen af, at det
ikke blot er mit fysiske velvære der er blevet større – den indre ro betyder
at jeg i de mange situationer, hvor jeg skal træffe store valg eller støtte
mine børn eller medarbejdere, kan gøre det med et langt større overskud end før.
Charlotte Friis, Roskilde
Tilbage til indholdsfortegnelsen
I
forbindelse med min indtræden i den spændende “overgangsalder”, fik jeg
store problemer med hedeture både om natten og ikke mindst om dagen. At svede
voldsomt om natten, er meget irriterende, det forstyrre ens nattesøvn og kræver
hyppigere skift af sengetøj, men det kunne jeg have levet med. Men at sidde i
et møde med kunder og pludseligt blive helt rød i hovedet og begynde at
“dryppe”, var mere end jeg kunne klare.
Jeg
forsøgte mig med nogle naturpræparater fra Matas, men de havde ikke den ønskede
virkning. Så heldigvis havde en af mine medarbejder hørt om en dygtig pige i
Roskilde, der kunne hjælpe med sådanne problemer, og jeg fik hurtigt aftalt en
tid med Kirsten.
Ved
hjælp af zoneterapi og kinesiske urter sammensatte Kirsten den helt perfekte
“kur” til mig, så jeg i dag kun får “tilbagefald” nogle enkelte nætter.
Samtidig fik vi os en rigtig god snak om kost- og drikkevaner.
Da
jeg selvfølgelig ville afprøve Kirstens vurdering af effekten af at drikke
vin, og da jeg ikke ville høre dumme bemærkninger til mit “forsøg” med
ingen alkohol i en måned, sagde jeg blot til venner og bekendte: “Jeg har
tegnet et frivilligt medlemskab af AA (Anonyme Alkoholiker) i denne måned.”
Jeg
kan love for at effekten ikke udeblev, i løbet af få dage fik jeg ingen
hedeture overhoved og i dag ved jeg hvilken “pris”, jeg skal betale for en
aften med rigelig og god vin til maden.
Kirsten Bergman
Tilbage til indholdsfortegnelsen
For ca. 10 år siden fik jeg konstateret tarmbetændelses-sygdommen:
colitis
ulcerosa. En kronisk mave sygdom, der periodevis blusser op og forårsager
blødende sår i tarmsystemet, der igen medfører - til tider - temmelig voldsom
blodtab gennem afføringen.
Via Colitis-foreningens hjemmeside, og gennem samtaler med andre colitis
patienter, står det klart at man almindeligvis betragter colitis som en
sygdom man, for det første ikke ved ret meget konkret om, ikke har mange
forskellige behandlings former for, og oftest må acceptere at man har den
resten
af livet. Man får som patient ordineret medicin som er betændelses hæmmende
som man tager mens sygdommen er i udbrud, og som man videre skal tage i
en periode efter den er slået ned. Det er en forholdsvis stor mængde medicin
man tager, og personligt har jeg ofte fået det meget skidt ved starten af
hver behandling. Faktisk får jeg det meget værre i nogle dage når jeg
begynder
på medicinen end jeg har det når jeg "bare" har colitis i udbrud!
For mit vedkommende har medicinen (Salazopyrin) med tiden haft mindre og
mindre virkning på min sygdom. Jeg har været i tvivl om det overhovedet
har hjulpet de sidste perioder jeg har taget det. Lægerne ordinerer blot
mere medicin!
Jeg valgte at prøve at finde andre behandlingsformer, og gennem familie
og venner fandt jeg frem til Kirsten.
Kirsten kender sygdommen og har behandlet andre mod lignende problemer med
gode resultater.
Efter min første zoneterapeutiske behandling, og parallel behandling med
kinesisk urtemedicin, som Kirsten gav mig, skete der noget exceptionelt.
Dagen efter min første behandling havde jeg det vidunderligt, det føles som om
betændelsen ganske enkelt var væk!! Ingen tarmblødninger og smerter. Ingen
bivirkninger overhovedet.
Sideløbende med de to behandlingsformer har Kirsten forslået ændringer på
mine kostvaner som jeg (for det meste!) har fulgt, og jeg har indtil videre
intet mærket til min sygdom siden.
Det er, som Kirsten siger, ikke sikkert at alle er lige modtagelige for
zoneterapiens positive virkninger, men for mig er det helt uimodsigeligt
den bedste behandling mod min sygdom jeg har prøvet.
Nu kan jeg leve med min
kroniske tarmsygdom og holde den nede med kosten, urter og zoneterapibehandling
ca. .hver måned.
Jeg vil på det varmeste anbefale alle der lider af colitis ulcerosa at give
Kirsten et kald, og krydse fingre for at hun ikke har alt for travlt!
Christian Glass, København
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Igennem de sidste 2 år
har jeg været meget generet af tiltagende hedeture og brændende fornemmelse i
benene. Tidligere har jeg fået lidt lettelse af hedeturene ved at tage salvie i
dråbeform.
Men det sidste år er generne blevet kraftigt forværret og jeg har været temmelig generet både i dag- og nattetimerne.
På grund af tidligere
konstateret celleforandringer og lidt for ”aktive” modermærker, hører jeg
til gruppen af kvinder, der hverken må eller ønsker at tage hormoner.
Efter kun 3 behandlinger med zoneterapi samt kinesiske urter tilpasset specielt til mig, er jeg nu nærmest fri for hedeturene. Jeg troede måske ikke helt på at det kun var behandlingernes fortjeneste, da jeg tidligere har haft gode perioder. Jeg forsøgte at stoppe med en af de kinesiske urter, men blev hurtigt klar over, at det skulle jeg ikke.
Som supplement til disse behandlinger hos Kirsten, forsøger jeg at dyrke regelmæssig motion (løb og cykling) – der er en klar nedgang i antallet af hedeturene efter en god løbetur.
Desuden undgår jeg så
vidt muligt alle de varmende fødevarer – fx oksekød og alkohol , som også
kan forværre situationen.
Dorte Thorsen, Roskilde
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Vores datter Alvilda meldte sin ankomst
meget pludseligt og 3 1/2 måned for tidligt! Hun blev født i uge 25,6 i 2004
og der fulgte et langt og strabadserende indlæggelsesforløb på
Rigshospitalets neonatal afdeling GN. Alvilda klarede sig igennem på mirakuløs
vis. Hendes lunger foldede sig ud, og hun kom aldrig i respirator, men hun fik
et par mindre infektioner undervejs, og glemte at trække
vejret et utal af gange, ofte med efterfølgende langsomt hjerteslag. Men
det er i sig selv at forvente, når man fødes så tidligt. Som det mest
graverende udviklede hun dog en moderat grad ROP (prænatal øjensygdom, der
ubehandlet kan gøre blind) og lænede sig undervejs kraftigt op af en øjenoperation.
Men også ROPen nøjedes med at vise sit grimme ansigt, og gik i sig selv igen
– uden operation. Ved udskrivelsestidspunktet var Alvilda på fuld amning hos
mig, og vi kunne vi se tilbage på et forløb, der nok havde været voldsomt,
men der var også gode chancer for at hun var sluppet uden de store mén.
Undervejs i forløbet havde vi døjet en
del med hendes mave. Den var ofte frygtelig luftfyldt, og hun moslede voldsomt
rundt i forbindelse med måltider! Vi fik at vide, at det var typisk, at de for
tidligt fødte havde problemer med fordøjelsen og væksten hele tiden, så jeg
besluttede mig for, at når vi blev udskrevet ville jeg finde en zoneterapeut,
der kunne hjælpe eller lindre Alvildas maveproblemer. Jeg var også glad for at
høre at amning giver langt mindre risiko for maveproblemer end modermælkserstatning.
På nettet faldt
jeg over Kirstens hjemmeside hvor jeg kunne se hun havde ”speciale” i præmature.
Ved første konsultation faldt snakken naturligt på forløbet og også optakten
til vores lange ophold på GN. Det viste sig at Kirsten ikke bare havde speciale
i præmature men også ”kvindesygdomme”.
I løbet af kort tid blev jeg klar over at
en række af de symptomer jeg havde, eller havde haft var foreneligt med de
problemer man ifølge Kirsten kan have, hvis man føder for tidligt eller
aborterer.
Inden jeg blev gravid med Alvilda havde
jeg aborteret 3 gange. Jeg havde haft svært ved at holde på fosteret, og havde
altså alle tre gange afstødt det inden uge 8. Jeg havde også haft
menstruationer, der ikke rigtig lignede hverken fugl eller fisk, men som var
kendetegnet ved at de efterhånden i form af let pletblødning, var spredt ud
over 20 dage på en cyklus. Da jeg endelig blev gravid med Alvilda blødte jeg
også i begyndelsen, men var lykkelig over at graviditeten denne gang holdt.
Da Kirsten fortalte mig at disse
symptomer, kunne hænge sammen med problemer med at ”holde på” og i øvrigt
ofte også var forbundet til kuldskærhed mv. gik det op for mig, at jeg selv
kunne gøre noget for at forebygge. Jeg har igennem mange år været meget
kuldskær, og har haft meget kolde fødder, og jeg skulle ofte tisse. Tidligere
har jeg haft mange blærebetændelser, som jeg for nogle år siden har fået
zoneterapi for at lindre.
Jeg har nu været i gang hos Kirsten i 3 måneder,
og har ud over regelmæssig zoneterapi også fået to forskellige slags kinesisk
urtemedicin og følger nogle (ikke alle og ikke fanatisk) af hendes
kostvejledninger.
Hvad det er præcis der har hjulpet, er jo
aldrig til at sige, men jeg har generelt fået det meget varmere og går mindre
hyppigt på toilettet. Jeg har også fået et overskud og føler mig ovenpå,
trods det vi har været igennem, og vi har et lille spædbarn som stadig spiser
to gange om natten. Jeg var begyndt at menstruere regelmæssigt igen, men i
skrivende stund ser det ud til at mine menstruationer nu igen er ophørt. Mange
har ikke menstruationer når de ammer, så det at min menstruation er udeblevet,
kan i princippet tolkes som et godt tegn.
Og under alle omstændigheder føles det
godt at gøre noget selv, for at komme ”på højkant” igen. Følelserne med
Alvilda og det at blive mor er helt vidunderligt, men kræver også meget energi
og overskud – Alvilda er helt afhængig af mig og min mælk – så jeg er
utrolig glad for selv at kunne påvirke min sundhedstilstand på en god og
naturlig måde.
Alvilda vokser og er i fin trivsel, hun er
stadig lille af sin alder, men regner man med korrigeret alder ligger hun fint.
Hun er stadig på fuld amning hos mig og døjer ikke længere med de
maveproblemer vi frygtede skulle styre vores liv. Vi nyder at have en baby, der
bare tager verden mere og mere i sin besiddelse, og som er en meget glad baby,
der ”snakker” og smiler det meste af tiden.
Alvilda har fået zoneterapi hver 14 dag i
starten samt når jeg syntes hendes mave havde brug for det. Nu går der ca. 4-5
uger i mellem hver behandling. Vi fortsætter med børneurterne, som både
styrker den sarte mave og immunsystemet.
Vi har her 2 år senere fået en lille søster.
Alt er gået så fint 2.gang. Esmaralda blev født kun 1 måned for tidlig.
Under denne graviditet har alt været anderledes. For det første oplevede vi
det meget glædelige og overraskende at jeg blev gravid ved første forsøg. Det
har været skønt ikke at skulle de mange opslidende aborter igennem. Ud over at
have fået Kirstens behandling levede vi også relativt økologisk, både før
og under graviditeten. Selve graviditeten forløb også som planlagt, dog med tæt
opfølgning fra lægeligt hold og med adskillige kompetente forebyggende tiltag
(cerclage, profylaktisk antibiotika kure og sygemelding). Da jeg endelig fødte
– 1 måned før planlagt - var jeg så langt henne at der over hovedet ingen
dramatik har været.
Jeg har opgivet at finde årsag virkning
og at forklare – både det der
gik galt første gang og det der sidenhen er gået godt. Men jeg sætter stor
pris på de ting jeg selv har kunnet gøre for at medvirke til at vores barn
nummer 2 er kommet til verden uden problemer. Og det er en speciel følelse at
opleve at min baby næsten vokser for hurtigt.
Alvilda og Esmaraldas mor
Storkøbenhavn
August 2006
Tilbage til indholdsfortegnelsen
-
voldsomme menstruationssmerter og manglende energi
Min historie starter i
oktober 2004. Efter et bad opdager jeg, helt tilfældigt, en stor skaldet plet i
nakken, der ca. er på størrelse med to fem kroner. Jeg er sikker på, at det
vil være en meget ubehagelig opdagelse for de fleste, men at være en pige på
24 år, og så opdage dette, var for mig forfærdeligt. Jeg har altid haft meget
fint hår, men lige netop de sidste par år har jeg været lidt ked af det,
fordi jeg i perioder har følt at det var meget mere tyndt end normalt. Jeg har
tit været til frisøren og få det farvet, og har brugt mange penge på gode og
dyre produkter der kunne få det til at fylde.
Da jeg stod her lørdag
morgen på badeværelset, blev jeg i første omgang meget forvirret. Hvor var
alt det hår henne? Jeg havde ikke lagt mærke til at jeg havde tabt det, og
kunne ikke forstå hvordan så meget hår bare kunne forsvinde. Men væk var det
i hvert fald. Bagefter gik jeg for alvor i panik. Tusind tanker kørte gennem
mit hoved. De første tanker drejede sig mest om det kosmetiske, fordi jeg godt
vidste at jeg brugte mange ting til mit hår for at det skulle virke kraftigere,
og at jeg tit havde skiftet produkter. Havde jeg farvet det for meget? Var jeg
allergisk over for de hårprodukter jeg brugte? Kunne jeg ikke tåle parfume?
Dernæst kom alle de lidt mere alvorlige spørgsmål. Var der noget galt med mig
indeni? Var jeg alvorlig syg?
Da det var en lørdag morgen, havde jeg ikke andet valg end at vente til mandag morgen med at gå op til lægen.
Jeg havde nu haft to
dage til at tænke, og da jeg kom op til lægen mandag morgen, forventede jeg,
lidt naivt, at han kunne svare mig på alle mine spørgsmål. Men der blev jeg
godt skuffet. Beskeden fra lægen var, at man ikke ved så meget om hårtab, og
at det er der faktisk ikke rigtig nogen der gør. Han forklarede mig, at det var
meget svært at tage prøver på, men han var overbevist om, at jeg havde haft
noget svamp eller måske noget allergi. Jeg sagde at jeg gerne ville til en hudlæge,
men fik den besked, at en hudlæge bare ville sige det samme som ham. Så jeg
gik hjem med en svampeshampoo og en meget tom følelse i kroppen. Jeg havde på
intet tidspunkt haft kløe eller anden irritation hvor pletten var, og det
undrede mig. Derudover var det uforståeligt for mig, at jeg ikke kom til en
hudlæge der havde mere forstand på det, for om ikke andet, kunne hudlægen måske
give mig lidt ro i kroppen.
Jeg synes ikke at lægen
havde vist mig særlig stor interesse, og følte egentlig at han havde taget alt
for let på det, og nok vigtigst af alt, ikke snakket ordentligt med mig om det.
Det var jo mit hår, og jeg kunne ikke bare sådan leve med at være skaldet i
nakken. Alle spørgsmålene fortsatte. Jeg havde aldrig før hørt om nogen der
havde tabt håret på den måde, og jeg troede ikke helt på, at det bare var
svamp, men havde heller ikke nogen anelse om hvad det ellers kunne være. I
stedet for bare at lade det være ved det, og vente de tre uger hvor jeg skulle
bruge shampooen, blev jeg nødt til at gøre noget selv. Tænk nu hvis jeg tabte
mere, og så ikke havde gjort noget.
Min kærestes mor sagde
at hendes frisør i Roskilde, Lene Danskov, måske vidste noget om det, så jeg
gik op til hende. Hun tog rigtig godt i mod mig, og selvom hun ikke var min egen
frisør, kiggede hun på mit hår, og kom meget hurtigt med et svar. Hun var
overbevist om at det ikke var et kosmetisk problem, men at det kom inden fra.
Hun stillede mig nogen spørgsmål om mine kostvaner, om jeg var stresset og om
jeg evt. havde været udsat for et chok eller andre ubehagelige oplevelser.
Samtidig mente hun ikke at det var svamp, fordi min hud var helt glat og der
ingen tegn på hverken tør hud eller kløe var. Dernæst anbefalede hun mig to
ting. For det første at kræve at få en anbefaling til en hudlæge inde i København,
og for det andet, at jeg skulle prøve at kontakte Kirsten som arbejder med
zoneterapi, kost og kinesiske urter. Hun
sagde det var meget vigtigt at jeg gjorde noget, for ellers kunne jeg risikere
at miste hele håret.
Da jeg gik oppe fra
hende var jeg en smule forvirret, for det var jo noget helt andet end lægen
havde sagt. Men jeg var meget mere tryg ved hendes konklusion, for jeg var klar
over at mine spisevaner til tider havde været rigtig dårlige, så det virkede
mere logisk. Det første jeg gjorde var at gå op til lægen endnu engang, og
heldigvis kom jeg ind til en anden læge. Denne gang pressede jeg på, og han
tog det alvorligt. Han sagde fra starten af, at han heller ikke vidste så meget
om det, men han gjorde en indsats. Han tog en masse prøver på mig, men de var
alle sammen negative. Ingen alvorlige sygdomme, ingen stofskiftesygdomme eller
andet. I mellemtiden havde jeg tabt en del hår igen, og havde nu fået en anden
plet, og det var egentlig det der fik ham til at tænke på noget der hedder
pletskaldethed. Han kiggede i sine bøger og gik på nettet mens jeg var der, og
da jeg gik derfra, havde jeg fået konstateret sygdommen Alopecia Areta.
Alopecia Areata
(pletskaldethed) skyldes en autoimmun reaktion, hvor immunforsvaret angriber
egne hårsække og forhindrer at håret vokser normalt ud. Helt konkret betyder
det, at der er nogle antigener i hårsækkene som normalt ikke angribes af ens
egne celler fra immunforsvaret, men i nogle tilfælde sker det bare alligevel.
Årsagen hertil er stort set altid ukendt, men der er flere ting der kan spille
ind. For det første kan der være en arvelig tendens til sygdommen og man kan være
genetisk disponibel. Ellers kan årsagerne være mange. I de fleste tilfælde
viser det sig ved kronisk stress eller voldsom, akut stress eller chok, dårlige
kostvaner, virus, dårlig blodcirkulation, dårligt immunforsvar osv. Det er
derfor en forholdsvis diffus sygdom, som kan være ret svær at forholde sig
til. Der eksisterer heller ikke nogen forebyggelse og ikke nogen særlig
effektive behandlingsmuligheder. Derimod har det vist sig, at faktisk mange
alternative behandlingsmuligheder har hjulpet.
Jeg ringede så til
Kirsten, og fik en tid ret hurtigt, hvilket bare var lækkert. Endelig skete der
noget, og endelig kunne jeg gøre noget selv. Første gang hos Kirsten snakkede
vi rigtig meget om hvad jeg ellers havde af problemer. Eksempelvis snakkede vi
meget om, at jeg altid blev meget nemt syg, havde voldsomme menstruationssmerter
og at min kost var meget dårlig inkl. et meget stort sukkerforbrug. Derudover
havde jeg i en lang periode manglet energi, og var tit meget rastløs og faktisk
også sur. Jeg var godt klar over, at jeg spiste meget dårligt, men havde
aldrig drømt om at det kunne være en af grundene til at jeg tabte håret.
Da Kirsten begyndte at forklare hvordan tingene hang sammen, virkede det hele meget mere logisk. Mange af de ting jeg har døjet med i flere år, fx altid at være syg, hang jo selvfølgelig sammen med et meget dårligt immunforsvar og en ubalance i min krop. Kirsten sammensatte kinesiske urter der passede til mig og mine ubalancer samtidig med zoneterapi. Hun var rigtig god til at tage en ting af gangen, så jeg ikke følte at jeg skulle lave hele mit liv om nu og her. Jeg havde det rigtig skidt med mig selv på det tidspunkt, så det var svært at finde overskuddet. Men de snakke vi tog, og det at jeg kunne ringe og skrive til hende når jeg havde brug for det, hjalp mig til at finde overskuddet. Og så begyndte det faktisk at gå rigtig stærkt. Kirsten hjalp mig med at få den kost jeg havde brug for, og det kombineret med de kinesiske urter og zoneterapien hjalp meget hurtigt på mig. Jeg kunne allerede nogen uger efter mærke det i min krop, jeg kunne mærke energien og humøret komme tilbage, mine voldsomme menstruationssmerter forsvandt med det samme og jeg fik generelt bare mere ro i kroppen. Jeg fik det godt med mig selv
Efter første gang jeg
havde været hos Kirsten, kom jeg også til en hudlæge. Derinde begyndte jeg
strålebehandling. Med disse behandlinger forsøger man at irritere hårbunden
for på den måde at engagere immuncellerne i kampen mod det irriterende, så påvirkningen
af hårcellerne bliver mindre. Men det er kun for at få håret til at gro lige
nu og her, og på ingen måde forebyggende. Det Kirsten har gjort for mig, er
jeg sikker på kan være forebyggende, og forhåbentlig sikre mig i ikke at få
det samme problem senere hen. Selve sygdommen kan komme igen resten af mit liv,
fordi jeg er disponibel for den. Men den skal også have et grundlag, og det er
det grundlag Kirsten hjælper mig med at fjerne.
Som det ser ud nu, ca. 3
mdr. efter jeg opdagede den første plet, er mit hår begyndt at vokse. Jeg er
indtil videre endt på 4 skaldede pletter, og har ikke tabt hår i et stykke tid
nu. Nogen steder vokser det ikke endnu, men på de første pletter gør det. Det
kan så være lidt svært at måle hvad der har sat gang i at det gror igen, men
det er for mig ligegyldigt. Min sygdom har hængt sammen med psykisk og fysisk
ubalance i min krop, som Kirsten stille og roligt har hjulpet mig af med, og
stadig gør. Jeg kan ikke vide hvad der har været udslaget for sygdommen, men
de symptomer Kirsten fik sat ord på, har været problemer for mig i mange år,
og de forsvinder stille og roligt nu.
I starten gik jeg hos
Kirsten hver anden uge, men der går nu længere tid mellem jeg kommer, fordi
jeg sammen med de kinesiske urter faktisk kan klare det med min kost og så en
masse motion. Jeg har lært at passe på min krop, og give den det den har brug
for, så der også er noget mit hår kan gro af. I dag kan jeg stadig i perioder
være rigtig ked af, at jeg ikke har så meget hår lige nu. Men jeg har
overskud til at tage mig af det, og jeg bruger ikke al min tid på at bekymre
mig om det. Jeg er nu efterhånden ligeglad med om folk kan se det, hvor jeg i
starten brugte mange kræfter på at skjule det. I bund og grund tror jeg det
var rigtig godt det skete for mig. Det var jo ikke bare mit hår der var
problemet, det var min måde at leve på. Ellers kunne jeg have gået i mange år
og ødelagt min krop endnu mere, og så kunne det senere hen være blevet meget
værre. Samtidig fik jeg en hjælp af Kirsten som hele tiden har troet på at
det nok skulle komme igen, og det har hjulpet mig psykisk.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Mette
– uregelmæssige menstruationer, ildelugtende udflåd, cyster på æggestokkene
og PCO syndrom
For at starte ved
begyndelsen, havde jeg som teenager kun menstruation ca. 2-5 gange om året. Til
trods for misundelse fra veninder, som var irriterede over at have fået
menstruation regelmæssigt, syntes jeg alligevel ikke det var særlig sjovt, da
det var et tegn på, at der nok var noget galt.
Som 18 årlig blev jeg
sat i gang med p-piller, for at få gang i en normal cyklus. Dette gjorde jeg af
to omgange, af perioder på lige knapt et år, sidste omgang sluttede jeg som 21
årlig. Det satte da også skub i cyklussen, men den var stadig uregelmæssig.
Som 24 årlig bliver jeg
så gravid med mit første barn, og min menstruation herefter var længe om at
komme i gang, og stadig uregelmæssig.
Efter at have født
barn nummer to, som 28 årlig, var min menstruation igen længe om at komme i
gang, og stadig uregelmæssig. Den rykkede sig nærmest en uge for hver gang.
I februar 2004
falder jeg over en annonce fra Hvidovre hospital, hvor de skal i gang med en
stor undersøgelse af PCO-S (jeg kendte ikke selv til det inden), de søger i
den forbindelse efter kvinder der som overskriften lyder, "lider af uregelmæssig
menstruation og uønsket hårvækst". Dette kunne jeg nikke genkendende
til, og melder mig til undersøgelsen.
Under den første
undersøgelse, hvor man svarer på en masse spørgsmål, får man også scannet
æggestokkene, og her viste det sig, at jeg havde cyster på æggestokkene, ja
hele 8 på den ene og 10 på den anden. Dette var jo et helt klart bevis på at
jeg "led" af dette syndrom, kaldet PCO-S.
På hospitalet var
de meget forbavsede over, at jeg overhovedet var blevet gravid, da netop dette
syndrom er en af de største årsager til at kvinder i dag ikke bliver gravide.
Efter denne første
undersøgelse gennemgår jeg flere andre undersøgelser, da dette syndrom har
andre følge sygdomme såsom overvægt, sukkersyge, kalkmangel. Samtidig med at
jeg gik til disse undersøgelser, talte jeg med Kirsten, (som jeg allerede
kendte da hun behandler min datter for astmalignende symptomer), om der var
noget hun kunne gøre for mig og mine cyster.
Efter fire til seks
behandlinger hos Kirsten, med gode resultater, bliver jeg fra Hvidovre Hospital
tilbudt en behandling, som bestod af et Insulin-lignende præparat, som skulle
kunne regulere dette syndrom. Jeg takker imidlertid nej tak til dette tilbud, da
jeg jo allerede på dette tidspunkt ved Kirstens hjælp, havde fået det bedre.
Jeg har nu regelmæssig
menstruation,(ja jeg bliver lige overrasket hver gang, og tjekker kalenderen og
ganske rigtigt, 4 uger siden sidst), med helt almindelige blødninger, der ikke
varer så længe, ingen efter-blødninger, som jeg også havde inden jeg
startede. Jeg har også fået helt klare signaler for min ægløsning og kan nærmest
mærke ægget vandre, samt lidt klart udflåd der er udtryk for ægløsning. Ind
i mellem havde jeg også tidligere meget generende og ildelugtende udflåd
- det er heldigvis også forsvundet.
Ja alle de
"forbedringer" man kunne tænke sig i min situation og så helt uden
bivirkninger det er dejligt.
Der blev sagt ude
fra hospitalet, at der var lidt bivirkninger ved dette Insulin-lignende præparat,
såsom hovedpine, kvalme, vægttab (gjorde måske ikke så meget, bare det ikke
var medicinen der var skyld i det), almen ubehag, og det syntes jeg ligesom ikke
jeg ville løbe an på, når nu det kunne løses på anden vis.
Behandlingen hos
Kirsten består ikke kun i Zoneterapi, men i lige så høj grad i behandling med
urter, som understøtter zoneterapien, samt en god kostvejledning til ens almen
velbefindende, som er tilpasset min situation. Så nu tænker jeg meget i gode
fedtstoffer, kornprodukter, grønsager og sojaprodukter. Ja, i det hele taget en
masse ting, som jeg aldrig havde troet jeg skulle spise. Det smager godt og har
kun den "bivirkning" at kroppen virker som den skal og humøret er i
top.
Mette Pedersen
Karlslunde
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Under min første
graviditet gik jeg til regelmæssig zoneterapi og massage hos Kirsten for velværets
skyld og for at forberede kroppen på den forestående fødsel. Kirsten får
stadig i dag – 3 år efter – ”skylden” for en ukompliceret fødsel.
Allerede kort tid inde i
min anden graviditet led jeg af en forfærdelig kvalme, madlede og opkastninger
– døgnet rundt og særligt slemt var det om natten, så jeg tøvede ikke med
at kontakte Kirsten for at få hjælp.
Jeg var både fysisk og
psykisk udmattet, jeg havde forgæves forsøgt med både ingefær og B12
vitamier efter råd fra apoteket, og havde svært ved at se det positive i graviditeten.
Kirsten tilbød mig
regelmæssige behandlinger med en kombination af akupunktur, zoneterapi og
massage. Akupunkturen og zoneterapien var især målrettet mod mavens zoner, som
selvfølgelig var hårdest belastet. Allerede efter et par behandlinger havde
jeg nogle gode dage. Det var et dejligt lyspunkt i en svær tid.
Kombineret med fornuftig
kost, regelmæssig motion og frisk luft og Kirstens gode behandlinger, lykkedes
det at få en nogenlunde acceptabel hverdag i de første 5 måneder.
Når jeg havde været
hos behandling hos Kirsten, kunne dagen efter være rigtig slem men så løsnede
det op for generne, og jeg havde 4-5 dage (nogle gange endda længere perioder)
uden nævneværdige gener og kunne dermed fungere rimeligt på arbejdspladsen og
i min familie. Efter hånden som ugerne gik blev de gode dage flere og flere.
Det har været en stor
hjælp, at Kirsten har adgang til forskellige oplysninger. Hendes viden om
naturlægemidlers evne til dæmpning af gener, og til god solid erfaring
indenfor zoneterapi samt akupunktur
med adgang til de sidste nye resultater, er jeg meget tryg ved Kirstens
behandlinger og råd – jeg nyder
at ”flyve” fra behandlingerne.
Nu er kvalmen endelig
forsvundet, men jeg holder ikke op med at komme hos Kirsten. Hun skal via
zoneterapi og akupunktur hjælpe mig med, at resten af min graviditet forløber
uden nævneværdige gener – såsom ødemer, væske i kroppen, halsbrand osv.
Christina, Roskilde
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Efter
mange år med meget lange arbejdsdage (ofte 13-15 timer inkl. weekender), alt
for meget fastfood og take-away og ikke mindst stress, var jeg nået til et
punkt i mit liv, hvor min mand og jeg gerne ville være gravide. Det lykkedes
faktisk forholdsvis hurtigt (efter ca. ½ år), men 6 uger henne, aborterede
jeg. Vi forsøgte igen, og regnede med at det nok ville gå rimeligt hurtigt,
men uden held.
Jeg
valgte at tage en pause fra arbejdsmarkedet for at stresse lidt ned – og
begyndte at tænke over, hvor jeg evt. kunne få hjælp til at blive gravid. I
den forbindelse faldt jeg over Kirstens hjemmeside, og tog kontakt.
Den første
behandling var en rigtig ”eye-opener”. Jeg fandt ud af, at min menstruation
faktisk ikke var særlig god – jo den var regelmæssig men var ikke længere
helt så ”frisk” som den kunne være og trak lidt for meget i langdrag, som
Kirsten beskrev det. Jeg fandt også ud af, hvor stor indvirkning de sidste
mange års stress og ikke mindst dårlig kost havde på mit helbred og på min
manglende graviditet. Ydermere gjorde Kirsten mig opmærksom på, at mit store
indtag af mælkeprodukter (mælk, yoghurt, kærgården, margarine mv.) ikke just
var en god idé, da det kunne give mig problemer med at ”holde på” en
graviditet. Og at jeg i det hele taget skulle holde mig langt væk fra
”blandingsprodukter” og i stedet holde mig til de rene produkter – gerne
økologiske. Og hvis jeg så kunne starte dagen med havregrød, så ville det være
en virkelig god start Det ville helt klart også hjælpe på den oppustede mave,
som jeg sloges med stort set hver dag. Kirsten fortalte også om nogle kinesiske
urter, som ville kunne hjælpe både på min mave, min dårlige ryg
og sidst men ikke mindst nogle urter, der ville kunne hjælpe mig til at
blive gravid og undgå at jeg aborterede igen.
Jeg må
indrømme, at jeg tænkte, at jeg ALDRIG kommer til at spise havregrød om
morgenen, og undgå mælk og yoghurt?! Det ville ALDRIG gå. Og hvad var det for
noget med de urter? Hmm…
Kirsten havde mange
anbefalinger til ændringer i min kost (bl.a. husk grøntsagerne!!!), men jeg følte
på intet tidspunkt, at det blev presset ned over hovedet på mig. Det var 100%
mit valg, hvor hurtigt jeg ville indføre disse ændringer, og hvor mange af
dem, jeg ville følge.
Da jeg kørte
fra den 1. behandling, tænkte jeg over alt det, som Kirsten havde sagt… og følte
at jeg for 1. gang var virkelig motiveret til at gøre en forskel. Jeg følte,
at Kirsten helt klart ville kunne hjælpe mig, hvis jeg selv hjalp til. Så jeg
kørte direkte ned i supermarkedet – og der røg havregryn ned i kurven – og
næste morgen fik jeg min havregrød! Sammen med urterne!
Allerede
efter kun én dag med havregrød og urter følte jeg mig 5 kilo lettere! Urterne
hjalp virkelig meget, og de første par måneder, hvor jeg gik i behandling hos
Kirsten kunne jeg slet ikke undvære dem. Det var FANTASTISK at føle sig slank
og let hele dagen.
Jeg ændrede
min kost og fulgte Kirstens anvisninger og kom til mine behandlinger, som
anbefalet af Kirsten – og jeg er meget glad for at kunne sige, at efter kun 3½
måned begyndte min menstruation at opføre sig som en teenagers igen – og
efter 5½ måned blev jeg gravid og er nu i 5. måned og alt ser ud til at gå
fint! Foruden at jeg er blevet gravid, som var den overvejende grund til, at jeg
begyndte hos Kirsten, har jeg fået en masse positive sidegevinster ved at følge
Kirstens vejledninger. Jeg føler mig langt friskere om morgenen – skal ikke
bruge 1-1½ time på at vågne op (!), jeg føler mig lettere og har stort set
ikke oppustet mave mere, jeg har ikke været til kiropraktor i meget lang tid
(fik typisk hold i ryggen hver 2-3 måned) og jeg har ikke det store behov for
sukker, som jeg havde før i tiden. Og hovedpine… som jeg havde stort set hver
dag, ja, den er forsvundet…
Jeg besøger
Kirsten engang imellem, når jeg føler behov for det her under min graviditet,
og jeg følger stadig en stor del af Kirstens anvisninger, men er begyndt at
spise lidt mælkeprodukter igen, og der ryger da også et stykke chokolade ned
engang i mellem. Men de grundlæggende principper ligger så fast i min hverdag
nu, at jeg ikke kunne drømme om at ændre på dem – jeg kan jo se, hvor godt,
jeg har fået det :o)
Dorte,
Roskilde, juni 2007
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Efter en
positive oplevelse med min søns øreproblemer, besluttede jeg selv at få
behandling hos Kirsten. Jeg har haft problemer med uren hud i ansigtet siden jeg
fik mit første barn som 27 årig. Kirsten mente godt hun kunne hjælpe mig med
det.
Jeg har
fået zoneterapi, akupunktur og massage samt råd om kost. Kirsten anbefalede
mig bl.a. at spise nogle gode fedtstoffer, samt nogle urter som var med til at få
et hurtigere resultat.
Desuden
har jeg arbejdet med at sætte mit sukkerindtag ned. Det har været (og er) en
svær proces at ændre vaner, men Kirsten har været god til at opmuntre og give
råd. Dette har, sammen med behandlingen, gjort min hud meget pænere. Det er
jeg meget taknemmelig for, da det ikke er sjovt at have teenage- hudproblemer
som 31-årig!
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Katrines
PCO – endte med graviditet
Efter 10 år med p-piller besluttede jeg for 2½ år siden, at stoppe med
pillerne for derved at se om jeg kunne få menstruation på "normal
vis". Da
jeg ikke havde haft en eneste menstruation i 7 måneder, blev jeg henvist til
en gynækolog , som konstaterede at jeg havde PCO. Han anbefalede mig, hvis
ikke jeg havde til hensigt at blive gravid på daværende tidspunkt, at
starte med p-piller igen for at få gang i menstruationen, hvilket jeg
gjorde. Derudover "advarede" han mig om, at det kunne tage sin tid når
jeg
engang ville have børn og insemination og lignende behandlinger kunne
blive
nødvendige.
I april 2006 besluttede min kæreste og jeg, at tiden var inde for at skulle
sætte nogle børn til verden og jeg stoppede derfor igen med p-piller.
Efter ½ år uden menstruation eller ægløsning besluttede jeg mig for at
gå i
behandling. Jeg ville dog først prøve at få gang i systemet ad lidt mere
naturlige veje frem for diverse hormonbehandlinger hos gynækologen.
Jeg søgte på Internettet under både akupunktur og zoneterapi og fandt
Kirsten Nielsen, som udførte begge dele og som samtidig var specialist i
bl.a. barnløshed.
Jeg startede hos hende i oktober 2006, hvor jeg i starten fik behandling ca.
hver 14. dag,
bestående af både akupunktur, zoneterapi, kostvejledning og gode råd.
Derudover fik jeg nogle kinesiske urter, som jeg skulle indtage 2 gange
dagligt.
Jeg har altid været en "frossen pind", men efter en måneds tid,
begyndte jeg
at få mere varme i kroppen, hvilket i sig selv var utroligt rart. Kirsten
sagde, at
det var gode tegn og at det var et fremskridt pga. øget blodgennemstrømning.
Derudover begyndte jeg også at få mere udflåd, hvilket kunne tyde på øget
udrensning eller ægløsning. Efter hånden begyndte min meget træge fordøjelse,
som jeg
havde haft problemer med siden jeg var barn, også at blive bedre og mere
stabil.
Det
betyd en særlig lettelse, ingen oppustenhed og meget bedre humør.
I december begyndte jeg at blive mere træt, jeg havde øget vandladning
og
fik ømme bryster. Jeg tog en graviditetstest som viste positiv og jeg er på
nuværende tidspunkt gravid i 16. uge.
Jeg nåede altså ikke at få menstruation i denne omgang, men jeg har åbenbart
fået ægløsning af behandlingerne. Men det var sådan set også det vigtigste
for nu er jeg gravid og det er bare dejligt.
Katrine 27 år, Greve
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Ditte 56 år -
Nervesvækkelse og et befriende stop med lykkepiller ˆ
endte med glæde og bedre energi
Jeg er 56 år og har i et par år fået piller for humørsvingninger og svage
nerver. Men efterhånden følte jeg mig som i en tågedis. Ligesom om der blev
lagt låg på mine følelser. Jeg var aldrig rigtig glad og fik aldrig fortalt
mine omgivelser hvad jeg mente og havde brug for. Det var ikke som før, hvor
jeg både kunne blive gal og lykkelig. Nu var hverdagen bare grå.
Ydermere hørte jeg i TV at lykkepillerne ofte havde en kedelig bivirkning -
nemlig at mændene blev impotente og kvinderne frigide! Dette havde jeg også
bemærket.
Jeg valgte derfor at finde andre behandlingsformer, og gennem familie
og venner fandt jeg frem til Kirsten.
Kirsten kender til lignende symptomer og har behandlet andre med gode
resultater.
Allerede efter de første behandlinger, og parallel behandling med kinesiske
urter, som Kirsten gav mig, skete der noget exceptionelt. Jeg begyndte at sove
bedre, mine hedeture blev mindre - men bedst af alt, jeg begyndte at se lyset i
hverdagen og fik troen på at dette var den rette vej for mig.
Og så begyndte det faktisk at gå rigtig stærkt. Kirsten hjalp mig med at få
den kost jeg havde brug for. Jeg kunne allerede nogle uger efter mærke det i
min krop, jeg kunne mærke energien og humøret komme tilbage.
I starten gik jeg hos Kirsten hver anden uge, men der går nu længere tid
mellem jeg kommer, fordi jeg sammen med de kinesiske urter faktisk kan klare det
med min kost og så en masse motion. Jeg har lært at passe på min krop, give
den det den har brug for og at sige til og fra overfor andre. Jeg bekymrer mig
ikke om alt muligt længere, men har overskud til at tage mig af det der er
vigtigt.
Egentlig tror jeg det var rigtig godt det skete for mig. Det var jo ikke bare
mit humør der var problemet, det var min måde at leve på. Ellers kunne jeg
have gået i mange år og ødelagt min krop endnu mere, og så kunne det senere
hen være blevet meget værre. Samtidig fik jeg en hjælp af Kirsten, som hele
tiden har troet på at det nok skulle blive godt igen, og det har hjulpet mig
psykisk.
Nu, ca. 5-6 mdr. efter første behandling, er jeg fri for nervemedicin og humøret
er godt. Jeg føler mig som kvinde igen - skønt!
Den taknemmelige Ditte
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Susanne
55 år fik ændret hedeture og dårlig nattesøvn
med ro og vægttab
Jeg havde igennem flere år har været plaget af kraftige hedeture, både nat og
dag. Det største problem var, at min nattesøvn blev spoleret. Jeg blev vækket
flere gange om natten og måtte skifte sengetøj ofte. Selvfølgelig kunne det mærkes
på mit humør, at jeg var meget træt og kunne kun lige klare det mest nødvendige.
Jeg har prøvet alverdens ting fra Matas og diverse dameblade samt zoneterapi -
men uden nogen særlig virkning.
Jeg var tit meget stresset og manglede en indre ro ˆ af og til blev jeg
svimmel. Så da jeg hørte om andre kvinder, der havde fået hjælp til deres
sejlivede overgangsalder, hos Kirsten, var jeg meget lydhør. Jeg må indrømme,
at jeg var meget skeptisk. Men nu mener jeg det er det bedste jeg har gjort for
mig selv.
Nu får jeg akupunktur, zoneterapi, urter og en masse gode råd om kosten.
Dette har ikke kun fjernet mine hedeture til et minimum men også ændret min
trang til søde sager - jeg er blevet 6 kg mindre. Jeg har fået mere lyst og glæde
i hverdagen ˆ glæder mig hver morgen til en ny dag.
Susanne, Roskilde
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Barnløshed
Problematisk at blive gravid og indtil flere forsøg med microinseminering.
Min historie starter egentlig for en del år siden - nærmere bestemt i 2001,
hvor min kæreste og jeg beslutter at forsøge at få et barn. Der går 1 år
hvor ingenting sker og vi opsøger lægen. Efter diverse undersøgelser af både
min kæreste og jeg, når lægerne frem til at problemet ligger hos mig. Jeg har
sammenvoksede æggeledere formentlig efter klamydia (dette er dog aldrig blevet
påvist). Det scenarie gør det en anelse vanskeligt for æg og sædcelle
overhovedet at finde hinanden. Vi bliver henvist til fertilitetsbehandling på
Rigshospitalet. Efter 3 hårde behandlinger med daglige hormonindsprøjtninger,
ægudtagning, ventetid om der er sket en befrugtning, ægoplægning og derefter
den lange ventetid på 14 dage på om det lille æg har sat sig fast, besluttede
lægerne i samråd med os at fjerne mine æggeledere. De mente at de indeholdt væske
som kunne genere æggene i at sætte sig fast. Dels skabte væsken måske et dårligt
miljø i livmoderen og dels kunne væsken stå og dryppe æggene ud.
Fjernet blev de og jeg besluttede at min krop lige skulle ha' nogle måneder til
at komme sig. I mellemtiden opsøgte jeg en zoneterapeut og en akupunktør, som
skulle hjælpe mig og min krop til at blive fit for fight til næste behandling.
Første behandling på Riget derefter blev en succes. Jeg blev gravid og fødte
en velskabt dreng i sommeren 2006.
Den første tid var dejlig - men desværre også fyldt af frustrationer over at
amningen ikke rigtig ville lykkedes. Jeg blev ved med at få brystbetændelse og
måtte på penicillin hver gang.
I oktober 2006 fik vi at vide at det offentlige tilskud til barn nr. 2 ville
bortfalde pr. 1/1 2007. Så vi skulle i gang igen hurtigt eller selv betale de
50.000 kr. det ville koste på privatklinik, hvis vi ventede. Det var jo
temmelig hurtigt efter vores første barn, men vi ville så gerne ha' at vores
dreng skulle ha' en søskende og vi kunne ikke lige se hvordan vi skulle finde
50.000. Jeg ringede til Riget, der fortalte, at vi kunne blive tilknyttet
et projekt, som løb frem til maj 2007. På den måde kunne vi skubbe
behandlingsstarten indtil foråret 2007.
Første behandling blev ingen succes. Jeg havde aldrig været synderlig påvirket
at de hormoner jeg skulle tage, men denne gang gjorde de et eller andet ved mig.
Jeg var nedtrykt og ked af det. Og det endte da også med at jeg ikke blev
gravid.
Jeg tænkte at det måtte ske noget andet. Al den penicillin jeg havde indtaget
lå garanteret stadig og drillede i min krop - så en udrensning måtte jeg ha'!
Jeg fandt Kirsten og det var jo en fantastisk oplevelse.
Vi havde lidt travlt, da jeg ikke orkede at vente yderligere end den måned der
normalt skal gå mellem hormonbehandlingerne. Kirsten rådede mig til at vente 3
mdr., men jeg var så træt af ventetid og ville bare gerne ha' al det
fertilitetsbehandlingshalløj overstået, så Kirstens behandling blev
intensiveret.
Jeg fik zoneterapi, akupunktur en til to gange om ugen og sideløbende urter til
at forstærke processen. Kosten blev også lige gået efter og nogle ting
frarådet. Mine nyrer fungerede ikke optimalt (muligvis pga. al penicillinen), så
dem arbejde Kirsten på at få op og køre igen. Samtidig skulle min livmoder
(huset til det lille foster, som Kirsten kaldte det) styrkes.
Tiden kom hvor jeg skulle i gang med hormonbehandlingen. Behandlingen hos
Kirsten fortsatte indtil æggene skulle lægges op. Jeg fik lagt 2 æg op.
Ventetiden var lang, men 14 dage efter kom den fantastiske besked. Du er gravid!
Scanningen på Riget i 8. uge var endnu en overraskelse. - "I skal
ha' tvillinger!"
Hvor er det fantastisk.!! For ganske få år siden var vi bange for at vi aldrig
blev beriget med børn - nu får vi 3!!! I skrivende stund er jeg gravid og har
termin til januar 2008.
Jeg er fuldstændig sikker på at Kirstens behandling har givet min krop et
ordentlig boost, og gjort den fuldstændig klar til at modtage endnu - ikke bare
1 men oven i købet 2 børn.
Jeg vil gerne pointere kraftigt, hvor effektivt og vigtigt jeg har fundet det at
rense min krop for gamle ophobede affaldsstoffer, som spolerer for det kroppen
skal til at gøre sig klar til - nemlig at bære på et lille barn.
Så skulle du være barnløs af uforklarlige årsager, kan jeg kun anbefale at
kontakte Kirsten og få tilrettelagt en behandling tilpasset din krop og
situation.
Unni, Roskilde
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Kvinde
34 år – stress, træthed og problemer med fordøjelsen
Mor
til to børn, et krævende job og forsøg på at gøre det bedste blev jeg
sygemeldt fra mit job på grund af stress.
Jeg
havde mavesmerter, kvalme, opkast, svimmelhed og meget psykisk påvirkelig. Det
var svært for mig at slappe af og samtidig var jeg slæbende træt.
En
bekendt fortalte mig om Kirstens kombination af flere behandlinger som måske
kunne hjælpe mig tilbage til livet.
Jeg
startede med behandling 1 -2 gange om ugen, kombineret massage, akupunktur og
zoneterapi. Meget hurtigt mærkede jeg en bedre søvn og mere ro i mig selv.
Senere fulgte også behandling med urter samt en bedre kost.
Den
evige træthed og fornemmelsen at balancere mod afgrunden, forsvandt stille og
roligt. Samtidig oplevede jeg, at jeg også selv kunne forstå og påvirke min
situation.
Med
behandlingerne, kinesiske urter og en bedre kost fandt jeg langsomt og sikkert
tilbage til mig selv og mit liv – og ikke mindst også den psykiske og fysiske
balance. I snakken med Kirsten fik jeg en ide om, hvilke dele af min krop der
ikke fungerede optimalt, samt hvor jeg skulle sætte ind – det var først og
fremmest min mave og energitabet. I løbet af en til to måneder følte jeg for
alvor, at jeg fik det bedre.
Efterhånden
har jeg lagt mærke til at mange af de symptomer som Kirsten har ”opdaget”
og har hjulpet mig med, er problemer jeg har gået med i mange år. Med kostændring
og fortsatte behandlinger får jeg det stadig bedre og en dejlig fornemmelse at
gøre noget godt for mig selv.
Nu
er mit liv vendt tilbage, jeg kan nyde min familie og jeg har kræfter til at
arbejde igen. Jeg kommer stadig hos Kirsten ca. hver måned og jeg glæder mig
hver gang. Det er i høj grad blevet et frirum, der hjælper mig med at holde
fokus på min krop, som en vigtig ressource.
Jeg
takker for mange gode samtaler og for at det lykkedes at finde en god løsning,
inden jeg gik helt ned.
Kvinde,
34 år
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Voldsom
træthed og kvalme under graviditet
Jeg
venter mit andet barn – og er nu lidt overhalvvejs. I uge 6 kom kvalmen og en
ubeskrivelig træthedsfølelse der slog mig helt ud. Jeg havde voldsom madlede
og måtte tvinge mig til at nippe til lidt ristet toastbrød og drikke lidt
saftevand. Når jeg havde fulgt min datter i vuggestue, gik jeg hjem i seng
igen. Jeg kunne sove uafbrudt, og hvis jeg ikke satte min alarm til at ringe,
sov jeg tit til to-tiden. Så skulle jeg tage mig sammen, spise lidt, og gøre
mig klar til at hente min datter. At skulle være alene med hende en time eller
to inden min mand kom hjem, kunne virke helt uoverskueligt. Jeg orkede ikke at være
ude og lege, og inde blev tiden lang. I en periode overtalte jeg hende dagligt
til at se film på dvd’er, og ville hun have sin sut fik hun også det. Bare
jeg selv kunne slappe af. Jeg forsøgte at stå for indkøb og madlavning. Jeg
var jo hjemme hele dagen. Men alene at skulle overveje, hvilke varer vi skulle
have fik det til at vende sig i mig. Nogle gange fik jeg købt ind, men jeg
kunne simpelthen ikke tilberede maden. Jeg gik ofte i seng, mens min mand måtte
lave mad. Jeg syntes alting lugtede og luftede konstant ud.
I
uge 8. var jeg til det første lægebesøg. Her brød jeg fuldstændigt sammen i
gråd, og det overraskede lidt mig selv. Jeg havde jo været gravid med kvalme før.
Men netop dét, var nok problemet. Jeg kunne ikke overskue endnu en graviditet
med kvalme, træthed og ubehag. Under min første graviditet havde jeg hele
tiden troen på, at kvalmen snart ville lette. Da de første fire måneder var
ovre, vidste jeg, at jeg ikke skulle kaste op, og at jeg kunne holde kvalmen
nogenlunde i skak ved at småspise lidt hele tiden og sørge for at få sovet
godt om natten. Jeg havde læst alt om graviditetskvalme og forsøgt mig med både
mynthethe og mandler, ingefær (både som tablet og rå i en hjemmelavet drik
med citron), taget ekstra B12-tilskud og undladt jerntilskuddet i en periode.
Men kvalmen forblev og sidst i graviditeten udviklede det sig til halsbrand. Med
dette perspektiv for øjet, kunne jeg nu – kun gravid i 8. uge – slet ikke
se, hvordan jeg skulle klare 8 måneder på den måde igen. Lægen sendte mig
hjem med to forskellige præparater til at syreneutralisere maveindholdet. Jeg
havde ikke den store lyst til at tage medicin, men var samtidigt desperat for at
opnå bedring.
Jeg
havde allerede taget kontakt til Kirsten. Jeg kendte Kirsten fra mit ammeforløb
med første barn (brystbetændelse og knuder). Kirsten og jeg lagde en ny plan.
Jeg havde det skidt med at tage medicinen. Jeg havde dårlig samvittighed over
at være træt og ”doven”. Jeg følte jeg skulle tage mig sammen. Men
Kirsten foreslog, at jeg lyttede til min krop og tog dens signaler alvorligt. Og
jeg skulle nyde, når jeg tog mig en lur, ikke punke mig for at være doven.
Kirsten gav mig akupunktur og zoneterapi, og jeg vendte hjem med en ro og en
vished om, at jeg nok skulle klare det her. Jeg begyndte at sove med god
samvittighed, og fik gradvist mere energi. Jeg kom regelmæssigt hos Kirsten, og
begyndte at spise mere rigtig mad efter Kirstens anvisninger. Blandt andet en
engergidrik med frugt og sunde fedtstoffer, som jeg nu dagligt drikker, ligesom
jeg også tager nogle kinesiske urter. Jeg har det nu meget bedre og er ikke så
træt længere. Jeg springer ofte middagsluren over, men går dog stadigt
tidligt i seng. Jeg glæder mig over, at jeg nu kan mærke den lille derinde.
Jeg kommer stadigt hos Kirsten, og jeg håber, jeg kan få det endnu bedre.
Kirstens behandlinger styrker mine nyrer og min fordøjelse. En gene, som jeg i
øvrigt har fundet ud af er relateret til graviditeten og som forværres når
jeg har kvalme, er tæthed i næsen, samt konstante propper i ørene.
Lisa
Tilbage til indholdsfortegnelsen