Kolik, skrigeture

Jeppe, præmatur – ”samler afføring” – urolig, trækker benene op under sig

Jeppe er født 10 uger for tidligt og var meget lille (38 cm, 990 gram). Jeppe bliver ammet fuldt ud og er nu 4 måneder. Han har altid været en samler hvad angår afføring, dvs. for det meste kun en gang om ugen. Til sidst var der dog op mod 14 dage imellem og i flere dage før afføring, vred han sig meget, sparkede/trak benene op og var ulykkelig. Selv Jeppes søvn blev spoleret af den lille mave.

Da vi havde hørt godt om zoneterapi fra andre blev vi enige om at lade Jeppe prøve. Jeg fik anbefalet Kirsten (www.barnezonen.dk) af min sundhedsplejerske pga. hendes kendskab til de for tidligt fødte børn. 3 gange zoneterapi hos Kirsten (www.barnezonen.dk) har nu gjort at vi har afføring meget oftere - hver 3-6 dag, og næsten ingen mavekneb. Allerede efter det første besøg hos Kirsten (www.barnezonen.dk) var der afføring samme aften, og det er tydeligt at Jeppe absolut ikke har noget imod at Kirsten (www.barnezonen.dk) ”behandler” hans fødder.

Dagen efter en behandling har Jeppe sovet meget mere end ellers - helt roligt. Nu holder vi en pause med behandlingerne, men hvis der kommer flere mavekneb eller længere mellem afføringen, så besøger vi straks Kirsten (www.barnezonen.dk) igen. Så vi kan klart anbefale zoneterapi til dumme maver :0)

 

Anne (Jeppes mor)

Roskilde, januar 2012

 

Viktor, 4 uger - daglige skrigeture, gulsot og lavt blodsukker
-af FDZ-zoneterapeut Kirsten Nielsen

Viktor blev født 16 dage før tiden på Roskilde Sygehus. Han er Ursulas og Henriks første barn. Han fik gulsot og problemer med for lavt blodsukker og derfor overført til neonatalafdelingen. 

Efter at have være indlagt 14 dage på sygehuset, glædede de nybagte forældre sig til at komme hjem og finde deres egen rytme. Der var store forventninger om stille stunder og tid til at lære det lille nye familiemedlem at kende.

Den daglige rytme og de hyggelige stunder blev meget vanskelige at finde, for snart fik Viktor skrigeture, som varede 4-5 timer, især sidst på eftermiddagen og om aftenen.

Han var spændt som en flitsbue og krummede sig sammen i smerte og bare skreg, mens forældrene travede frem og tilbage på stuegulvet. Yderligere var det svært for ham at bøvse, og han hikkede ofte.

Selvfølgelig gjorde det ondt på Viktor, men også på de stakkels forældre, som ikke anede, hvad de skulle gøre. Herved opstår der nemt stressede situationer, og en manglende tro på sig selv som forældre kan let snige sig ind.

Viktors mor ringede en fredag formiddag. Hun havde hørt fra bekendte, at jeg har hjulpet spædbørn med mange og langvarige skrigeture. 

Meget hurtigt fornemmede jeg på Viktors mor Ursula, at flere dage og weekenden over med gråd var uoverkommelig. Viktor fik den første zoneterapibehandling allerede samme eftermiddag.

Jeg har selv et barn, der havde mange skrigeture som spæd, så jeg ved, hvor forfærdeligt det er, og derfor får disse spædbørn også en tid til behandling, med det samme, så vidt det overhovedet er muligt.

 

Zoneterapi

Viktor var 4 uger og meget mørk i huden, da han kom til zoneterapibehandling første gang hos mig.

Jeg kunne især mærke en uregelmæssighed under hans fødder på reflekszonen for lever og mave.

Jeg ved, der er en sammenhæng mellem skrigeture og børn, der er født for tidligt med et umodent og svagt fordøjelsessystem. Dette passede også på Viktor.

Zoneterapi giver kroppen hjælp til at rette op på disse ubalancer, så fordøjelsen og kroppen kan blive i stand til at fungere normalt.

Jeg behandlede Viktor i ca 15-20 min. med blid trykmassage på bestemte punkter under fødderne, mens han lå trygt og godt ved sin mors barm. Han reagerede med lidt utilfredshed, især når jeg behandlede mave- og leverzonen. Men han blev hurtigt afslappet igen og så ud til at nyde behandlingen. Viktor kvitterede da også med en flot bøvs og en fyldt ble.

Han fik det allerede noget bedre efter den første behandling. Det var lettede og glade forældre, som kom til den anden zoneterapibehandling. Her fortalte de, at også mormor var glad - nu kunne hun sidde med Viktor og nyde ham.

Viktor fik i alt 4 behandlinger, og de anspændte skrigeture er heldigvis nu en saga blot.

 

Forældrenes kommentar:

Som nybagte forældre (første barn) var vi ikke i tvivl om, at hvis vores søn skulle få noget koliklignende, skulle vi kontakte en zoneterapeut med den samme- flere nybagte forældre i vores omgangskreds anbefalede det. Vi fik anbefalet Kirsten, som specielt behandler spædbørn. Som Kirsten selv har udtalt: Jeg brænder for zoneterapi til de små.

Efter første behandling kunne vi mærke en markant forskel på Victor og efter 4. behandling havde han ikke timelange skrigeture mere og kunne ligge og kigge uden at græde. Han var glad når han blev nusset under sine små fødder på nær når hans lever/tarm-system blev berørt- det var tydeligt, men det gik hurligt over og han slappede af igen.

Vi vil til enhver tid anbefale andre nybagte forældre at tage kontakt til en zoneterapeut hvis deres barn har lange skrigeture og/eller hvis barnet har gulsot. Det er bare om at komme afsted med det samme og undgå disse så ubehagelige skrigeture, både for forældrenes og barnet skyld.

 

Mange hilsner

Henrik og Ursula

Solrød Str.

tlf. 56148054

 

 

Tobias, født 12 uger for tidligt
– forstoppelse, mavekneb, skrigeture og immunforsvar

Tobias blev født ved en hurtig og - udover tidspunktet - ukompliceret fødsel den 23 juli 2002 nøjagtig 12 uger for tidligt (uge 28+0). Han vejede 1243 gram og var 40,5 cm. lang. Umiddelbart havde han det godt - efter omstændighederne - og skulle „kun“ have lidt hjælp til at trække vejret. Mor nåede kun at få lungemodning i 10 timer, så Tobias måtte i CPAP med det samme. Da mor havde en kraftig urinvejsinfektion fik Tobias også antibiotika i drop med det samme. Han havde dog ikke fået overført infektionen - heldigvis!

Da Tobias var knap 2 dage fik han store problemer med at trække vejret, og måtte tit stimuleres for ikke at glemme det helt. Der blev ringet efter en ambulance fra Rigshospitalet, som hentede vores lille dreng midt om natten og kørte væk med ham for fuld udrykning. På Riget fik han scannet hjernen, da de havde mistanke om at vejrtrækningsproblemerne kunne skyldes en hjerneblødning, men alt var ok. Man fandt dog ud af, at han havde et lille hul i hjertet, og inden for et døgn kom han i respirator, fik medicin for at lukke hullet i hjertet, fik blodtransfusion da hans blodprocent var meget lav, og blev lagt i lyskasse p.g.a. gulsot. Vores lille seje dreng nægtede dog at ligge i respirator, og kom derfor ud af den igen efter 1 1/2 døgn, og blev lagt i CPAP igen. Vi lå på Rigshospitalet ialt 16 dage. Disse dage var også meget hårde for mor og far, med både chokket over at have født for tidligt, og bekymringerne for om vi ville miste vores lille guldklump.

P.g.a. den intensive behandling blev Tobias sat på væskerestriktion, og tabte sig derfor ned til 1054 gram. Mor malkede ud og han fik derfor modermælk via sin sonde. Efterhånden som han blev større kunne mors mælkeproduktion dog ikke følge med, og vi måtte spæde op med modermælkserstatning og ammemælk. 10 dage før vi kom hjem måtte vi opgive amningen, og Tobias lærte derfor at drikke af sutteflaske. Mor malkede dog den mælk hun havde ud indtil Tobias var 4 måneder. Min største fortrydelse er, at jeg ikke allerede på dette tidspunkt havde haft kontakt til Kirsten og fået zoneterapi for at få gang i amningen, for så er jeg sikker på at chancen havde været større. Jeg har set det virke på andre.

Den 9 august 2002 blev Tobias overført til Roskilde Sygehus Han var da stabil, var oppe på sin fødselsvægt igen og hullet i hjertet havde næsten lukket sig. Nu skulle han „bare“ vokse sig stor og lære at spise selv, inden han kunne komme hjem. Udover en stafylokok infektion som krævede antibiotika i drop i 5 dage slap han for at få yderligere infektioner. Han lå i CPAP i alt 48 dage. Denne tid var fyldt af mange op og nedture, da han blev ved med at lave mange pulsfald (bradykadier), og hver gang vi troede han var ved at være ovre det, så gik det ned ad bakke igen. Til sidst kom han dog ud af al overvågning, og så kunne vi se lyset i tunnellen.

Under hele forløbet sad vi flere timer om dagen, så tit det kunne lade sig gøre, med Tobias på maven og hyggede. Vi tror selv på at det er en del af grunden til at han er sådan en tryg og glad dreng i dag.

Den 2 oktober 2002 kunne vi endelig tage vores guldklump med hjem efter 10 uger og 1 dag på diverse sygehuse. Tobias vejede da 3145 gram og var 49 cm. lang. Der var da stadig 2 uger til han skulle have været født. Han var da blevet dygtig til både at trække vejret og spise selv.

Allerede da vi blev udskrevet havde Tobias lidt problemer med sin afføring. Der kunne gå op til 6 dage imellem, og lægerne kunne ikke finde nogen umiddelbar grund hertil.

Tobias var urolig og havde lange skrigeture især om aftenen.

Da vi havde være hjemme i ca. en måned følte vi, at vi måtte gøre noget. Derfor ringede vi til Kirsten. Han kom i behandling med zoneterapi og børneurterne ”Grow and thrive” , og allerede efter et par gange begyndte det at virke. Han fik mere regelmæssig afføring, blev mere rolig og virkede ikke til at have så ondt mere. Desuden fik han en lidt bedre appetit. Da vi havde været hjemme i to måneder fik han pludselig en lille nedtur, hvor han græd fuldstændig utrøsteligt i en hel uge uden vi vidste hvorfor, vi havde ham dog ”mistænkt” for, at det stadig var maven det var galt med. Kirsten trådte straks til med en akut tid, og efter et par intense behandlinger var julen reddet, og vores søn var igen vores lille nemme baby.

Efter vi havde fået styr på maven blev vi ved med at gå hos Kirsten ca. hver 3 uge, dels for at holde styr på maven, og dels for at styrke hans immunforsvar. Vi fortsatte med børneurterne Grow and Thrive, og hvis han havde den mindste tendens til forkølelse gav vi ham også nogle andre børneurter ”Windbreaker” . Han klarede sig i gennem sin første vinter uden at blive ramt af virus, og er i det hele taget en stærk lille gut. 

Vi fortsatte med at give Tobias zoneterapi indtil han var et år gammel, og skulle til at starte i dagpleje. 14 mdr. gammel er Tobias en fantastisk glad, livlig og tryg lille dreng. Han mosler rundt på gulvet og kan nu næsten gå! Han spiser helt som os andre og har i det hele taget ikke nogen problemer med at spise – eller komme af med det igen. Han er meget åben overfor verden, griner til alle folk og elsker at være blandt andre børn, og i det hele taget at være hvor der sker noget. Han har klaret starten i dagplejen godt, har været lidt forkølet som alle andre børn, men ellers ingen problemer. Vi giver ham lidt zoneterapi inden virus sæsonen starter for at styrke hans immunforsvar. Han får også kinesiske urtedråber som er meget effektive til at styrke immunforsvaret.

Tobias har gjort alle vores bekymringer overflødige, og har udviklet sig til det lille mirakel vi ikke turde tro på i de varme sommerdage i 2002. Vi er ikke i tvivl om at zoneterapien, og Kirstens kærlige omsorg, har været med til at styrke ham, og klare sig så godt igennem hans første svære år. Det var tydeligt at han nød behandlingerne, som om han godt vidste at det var godt for ham! Vi kan kun anbefale andre forældre til præmature børn, eller børn med maveproblemer eller lavt immunforsvar at prøve nogle behandlinger.

Hvis nogen har spørgsmål til vores forløb skal i være velkomne til at ringe til os, få evt. nummeret fra Kirsten.

De kærligste hilsen Tobias, Helle & Anders Bülow-Kornerup

 

Tvillingerne Tim og Luka, født 5 uger for tidligt -Daglige skrigeture

I maj 2001 kom Tim og Luka til verden 5 uger for tidligt ved kejsersnit. Luka vejede 1855 gram og hun havde i starten for lavt blodsukker, måtte have ekstra ilt og hjælp til vejrtrækningen gennem en CPAP i et par dage og måtte i nogle uger have mad gennem en sonde. Tim - som vejede 2085 gram - havde langt større problemer; han fik hjertestop få minutter efter fødslen og måtte have hjertemassage for at komme i gang igen. Han blev også lagt i kuvøse og CPAP, men i løbet af nogle timer blev hans vejrtrækning så besværet, at han blev lagt i respirator og overført fra Roskilde Sygehus til Rigshospitalet. Problemerne viste sig at skyldes umodne lunger, vand i lungerne og en hjerteklap der ikke havde lukket sig. Som sin søster fik han også mad gennem sonde i nogle uger, og begge måtte af flere omgange ligge i lys på grund af gulsot.

Stille og roligt kom de sig og efter 1 måned kunne de komme hjem fra neonatalafdelingen. I starten gik det godt, men efterhånden blev specielt aftenerne svære at komme igennem. Begge børn græd meget og var derfor “på arm” det meste af tiden. Tim virkede også til at have ondt i maven og havde desuden svært ved at komme af med afføringen. Da vi har 2 børn mere på 3 og 5 år, var situationen uholdbar og noget måtte gøres!

Vi ringede til Kirsten, præsenterede hende for tingenes tilstand og spurgte om hun mente at kunne hjælpe os. Kirsten forklarede at for tidligt fødte børn ofte har et umodent tarmsystem, der har brug for et lille skub - et skub hun kunne give via zoneterapi. Det lød jo rimeligt nok. Vi så desuden sådan på det at i værste fald ville pengene være tabt, og i bedste fald ville familieidyllen blive genskabt og de små ville få det bedre. Det var jo værd at prøve.

Allerede efter første behandling skete der forandringer. Den første aften græd de værre end nogensinde før. De næste 2-3 dage sov de næsten konstant, så havde vi et par gode dage.

Efter anden behandling havde vi 1 ½ dårlig dag, herefter en sovedag og så gik det ellers godt. Efter 1 uges tid begyndte Tim så at lave ballade igen, og han fik yderligere 2 behandlinger. Det var bemærkelsesværdigt at se hvordan han i starten peb og småjamrede når han blev trykket under fødderne, og hvordan det aftog de sidste par gange.

Vi var i hvert fald ikke i tvivl om at der havde siddet noget og generet dem - specielt Tim - og at det var zoneterapien der fik det til at forsvinde. Det var dejligt at få ro i hjemmet igen og dermed få mere overskud til de 2 store, og dejligt at føle at vi kunne gøre noget for at hjælpe de 2 små til at få det bedre.

Charlotte Bergstrøm

Vor Frue Hovedgade 76

4000 Roskilde

tlf. 4632 0832

 

 

Zoneterapi på baselgangen - en afslappet start på livet

Vores første barn Nikolaj kom til verden en fredag eftermiddag i 2003 på Roskilde Sygehus, helt uden komplikationer.

Allerede dagen efter fik han sin første blide zoneterapibehandling.

Han lå trygt og godt ved mit bryst, suttede lidt og blev beundret af sin stolte far og mor – mens han fik zoneterapi. Han nød det tydeligvis.

Kort tid efter kvitterede han med en stor, sort og klisteret afføring. Bagefter sov han roligt i 12 timer! Det var en pudsig oplevelse – vi havde forventet en urolig baby, men han lå fredsommeligt og nød sit første døgn, og det var som forældre en helt uventet men rørende oplevelse.

I månederne efter fødslen besøgte jeg zoneterapeuten regelmæssigt sammen med Nikolaj – jeg fik behandlinger for at sikre en god ammeperiode og at kroppen helede godt op igen, og lillemanden fik behandlinger mod løs mave og begyndende børneeksem – det hele med godt resultat.

Christina, Roskilde

 

 

 

  Akupunktør & FDZ zoneterapeut Kirsten Nielsen | Egernvænget 29, Svogerslev, 4000 Roskilde  | Tlf.: 2984 0009